Sara er som hele sin familie medlem af sekten Jehovas Vidner. Hun er oprigtig i sin tro, men så møder Sara den lidt ældre Teis, som ikke er troende. De forelsker sig i hinanden, og så står Sara over for et meget svært valg: Familien eller kærligheden?
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetFilmen egner sig til undervisningsforløb i dansk og kristendomskundskab, hvor fokus fx er på temaer om overgangen fra barn til voksen, opgør med forældreautoriteter samt forskellige trosretningers muligheder for, at det enkelte menneske kan tage et selvstændigt ansvar og træffe personlige valg.
Filmen er inddelt i kapitler, der knytter sig til et undervisningsmateriale udarbejdet til filmen af Gitte Rose. Kapitelinddelingen gengiver i kort form berettermodellen, som den fremstilles i materialet. Fokus er at give et overblik over Saras udviklingsproces fra at tro blindt på sin far og Jehovas lære til at tro på sig selv og kærligheden mellem mennesker.
Materialet er målrettet 7.-10. klassetrin i fagene kristendomskundskab og dansk. Materialet er gratis og kan downloades fra AVU mediers hjemmeside.
Under supplerende materialer er der et link til materialet.
-
Dansk
-
Historie
-
Kristendomskundskab/religion
-
Kristendom
-
Livsfilosofi og etik
-
Niels Arden Oplev
Steen Bille
Tilladt for alle men frarådes børn under 7 år