01
00:00:00

Anslaget
Filmen starter med dramatisk musik, unge Andersens ansigt, der langsomt kommer nærmere, regnvejr. Vi dykker under vandet, der løber i en bæk, og pludselig brydes det af en menneskekrop, der synker til bunds. Samtidigt klippes der til gamle Andersen, der vågner i sin seng og råber på Tuk. Vi får en indikation af at der sker dramatiske ting med vand/drukning senere i filmen, og at det handler om, en der hedder Tuk, som ingen må gøre ondt. Gamle Andersen i sengen begynder at fortælle den unge tjenestepige, om dengang han var 17 i København. Som de eventyr, han så mange gange har fortalt til børn og voksne. Gamle Andersen i sengen er rammen om historien, som vi løbende vender tilbage til undervejs.

02
00:02:52

Præsentationen
Vi ser den unge Andersen, der forsøger sig på forskellig måde at blive berømt. Han bliver præsenteret, som en mand der er en drømmer og lidt verdensfjern (da han går gennem gaden og ser papir, rose og duer), har svært ved at tro på egne evner (taler med sig selv i vandtønden inden festen hos familien Wulff), som ikke passer ind i de fine kredse til festen (alle stirrer på ham da han kommer ind), men som alligevel forsøger sig igen og igen, selvom han får af vide at hans hænder passer bedre til en møggreb end en fjerpen af teaterdirektøren. I scenen på teatret symboliseres dette med humlebien, der flyver ind i et vindue, men ryster sig, flyver videre, og forsætter ud gennem åbningen bagefter. Vi får også præsenteret Henriette Wulff og etatsråd Collin, som personer der støtter/hjælper Andersen. I overgangen, til hans liv i Slagelse, hvor vi er hos gamle Andersen, nævner han igen navnet Tuk. Interessen for hvem og hvad denne dreng er skærpes, med et kort glimt af ham. Da Andersen kommer til Slagelse, får vi præsenteret rektor Meisling, som tager imod ham, sammen med Tuk, der er Meislings plejebarn/stik i rend dreng. Vi får også præsenteret flere konflikter. Konflikten med Andersens omgivelser, der ikke kan se hans evner. Hans manglende lærdom, der gør at ingen rigtigt respekterer ham, og får Collin til at sende ham på skole i Slagelse. Hans søgen efter hvem han er, og hvad han skal bruge sine evner til. Hans kamp med Meisling om at digteriet og fantasi modsat lærdom og realiteter.

03
00:19:36

Uddybning
Vi får her uddybet filmens konflikter. Fra starten udstilles unge Andersen manglende evner, og han placeres i 2 kl. med de meget yngre elever. Han kan ikke koncentrere sig om skolen og digter hele tiden. Meisling bliver vred og forbyder ham at digte, for han har ingen evner i den retning. Da Andersen digter i stedet for at skrive diktat, brænder Meisling alle elevernes opgaver og fortæller at fantasien er farlig og i familie med vanviddet, så det skal han holde sig fra, ellers ender Andersen sammen med sin farfar på et asyl for sindslidende. Unge Andersen bliver gode venner med Tuk, som han fortæller eventyr når de er ude for sig selv i naturen. Tuk bygger en drage til Andersen, så han flyver et kort øjeblik. Andersen har klaget til Collin over Meislings behandling, men da Collin er på besøg tror han ikke på Andersens beskyldninger. Han rejser igen, men Andersen giver ikke op og giver Meisling en overhaling. Han fortæller rektoren, hvad han mener om ham og hans dårlige opdragelse. Meisling vælger at bruge Tuk som prugelknabe, hver gang Andersen gør noget forkert. Andersen prøver at opføre sig ordentligt, men kan ikke huske sin latin og lade være med at digte og Tuk modtager mange prygl. En dag stikker Andersen af med Tuk og han fortæller Andersen om Newton og æblet. Han fortæller også, at han har en teori om en opkraft, der virker modsat tyngdekraften. Unge Andersen kan ikke klare at se Tuk få flere prygl og rejser hjem til sin mor på ferie. Han inviteres til selskab hos Høegh-Guldberg. En af byens rige mænd, som gerne vil have Andersen til at blive i Odense. Det går op for ham at han bare skal bruge som udstillingsdukke/skødehund, (illustreret i klipningen) og han stikker af. Inden han rejser tilbage til Slagelse, besøger han sin farfar, der viser ham sit hemmelige rum fyldt med fantasi og fantastiske træudskæringer. Da Andersen kommer tilbage til Slagelse er Tuk dødssyg efter at have slæbt roer, som straf for Andersens rejse. Han dør og bliver begravet.

04
01:17:37

Point of no return
Andersen går op til Meislings værelse. Meisling overfuser endnu engang unge Andersen. Han kalder ham opblæst og fortæller yderligere, at han har holdt af Andersen, men ikke gør det mere. Han afslører også, at han selv har skrevet digte som ung mand. De handlede om en tabt barndom og havde alt - fokus, idé, rytme - men der manglede noget. Meisling udfordrer Andersen, at hvis han kan skrive et fejlfrit digt, der kan få ham til at græde, slipper han fri. Ellers ender Andersen helvede!Andersens skæbne og forsøg på at finde sig selv er nu forbundet med Meislings anerkendelse af hans digte.

05
01:21:17

Konfliktoptrapning
Andersen skriver et digt om det døende barn (inspireret af Tuks død), men det får ikke Meisling til at græde. Han vil have Andersen til at skrive om enklere ting. Andersen er i dyb krise med sig selv og Meislings forventninger og hån. Han veksler mellem selvmord og sindssyge. Han inviteres til Jul i København og glæder sig over at slippe for Meisling. Djævlen som et af hans juleklip bliver til. Meisling dukker op og det ødelægger Andersens lykkeligste dag. Meisling skal flytte med Andersen til latinskolen i Helsingør. Andersen lægger bånd på sine skriverier og begynder at få styr på latinen. Han siger, han er blevet et helt menneske, og Meisling er stolt af ham. Andersen er kommet ned på jorden i stedet for at flyve rundt i universet(fantasien).Henriette besøger ham og siger, at han ikke er sig selv. Det er han heller ikke. Inden i er Andersen dybt ulykkelig, og han kaster sig i havet. På bunden møder han Tuk, der er vred på ham, for det var ikke let at være hans ven. Tuk siger at Andersen skal op til overfladen igen og fortælle eventyr. Tuk skal nok give tegn, når han er blevet god igen. Andersen bruger opkraften i sig selv til at komme op til overfladen.

06
01:46:27

Klimaks
Andersen opsøger Meisling for at prøve sine ords kraft og forsøger for en sidste gang at få Meisling til at græde. Han fortæller et eventyr, der bringer en tåre frem, men Meisling nægter hårdnakket, at han græder. Andersen har fundet sig selv og meningen med sit liv, så han kan sige, at Meisling i hvert fald burde græde over de smukke ord. Meisling slipper sin magt over Andersen med ordene "Gå ad helvede til"

07
01:49:46

Udtoning
Unge Andersen modtager publikums hyldest i teatret. Tilbage hos gamle Andersen er han færdig med at fortælle historien og er meget svag. Han kan mærke opkraften i sin arm og ser Tuk sidde i vinduet. Han smiler til Andersen og åbner vinduet, så de kan drive væk sammen.