Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet På job med Katrine Engberg
TVOptagelse
Krimiforfattere
På job med Katrine Engberg
6.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Dansk dokumentarserie. Hvordan ser et lig ud, når det har ligget i en kuffert i tre måneder? Katrine Engberg arbejder på sin næste krimi. Hun mødes med politi og retsmediciner for at få inspiration og afprøve sine ideer. Hendes research fører hende til Bornholm, hvor et lokalt savværk kommer til at spille en uhyggelig rolle. Men hvorfor er research så vigtig, og hvad skal der egentligt til for at skrive en god krimi?


"På job med Katrine Engberg" er en del af

Serie
Krimiforfattere

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Vi kommer tæt på krimiforfatter Katrine Engbergs arbejdsproces fra post-it-sedler på opslagstavlen, interview med en retsmediciner til besøg på gerningsstedet i DR's serie 'Krimiforfattere'. Undervejs fortæller litteraturekspert om genren 'nordic noir', og hvordan Katrine Engberg skruer en krimiplot sammen med en politibetjent i hovedrollen, der indsamler ledetråde og opklarer et mord til sidste. I udsendelsen får vi indblik i krimiforfatterens arbejdsmetoder og overvejelser undervejs fra idé til færdig roman.
Book udsendelse og kapitelsættet 'Skriv prolog til din egen krimi' til dine elever, så de kan lade sig inspirere af Katrine Engbergs metoder og have fokus på autenticitet og sanseligt sprog, når de selv skriver. Kapitelsættet kan også hentes på pdf herunder og sendes til eleverne, så de kan have skriveopgaven med ud, når de er på jagt efter et findested/gerningsted i lokalmiljøet. De skal medbringe artefakter, som kan markere, at der er tale om et efterforskningssted fx små skilte med tal, afspærringsbånd, linieal osv. og iscenesætte et fotografier, der kunne ligge i politiets arkiver. Med en notesbog hånden skal de også sanse stedet og notere detaljer, der kan være vigtige for efterforskningen. De kan bruge fotoet til sidst, når de skal layoute en forside til deres roman.
Scener fra bogen "Isola" bliver dramatiseret undervejs i udsendelsen og skaber en forbindelse mellem de løse forestillinger forfatter en har i sit hoved til endelige tekst. Temaet er ensomhed og isolation, hvilket også kan være temaet i elevernes egen krimi. Se evt. udsendelsen 'Nordic Noir - krimi i verdensklasse' og find ud af, hvorfor nordiske krimiserie har fået en international fanskare.

Skriv prolog til din egen krimi

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:12
Kapitelbillede
Prolog
Forfatter, Katrine Egnberg, læser op af prologen i krimien "Isola", som hun er i gang med at skrive. Hvordan bruger hun høre-, lugte- og synssansen i krimiens anslag?

02
00:00:43
Kapitelbillede
Mødet med virkeligheden
Mødet med den virkelige verden inspirer Katrine Engberg og sætter rammerne for det fiktive krimiplot. Hvad gør hun i sin researchfase?

03
00:01:24
Kapitelbillede
Plot, hovedperson og tema
Hvordan får Katrine Engberg overblik over bogens plot? Isolation og ensomhed er temaet i Katrine Engbergs næste krimi "Isola" og er også temaet i din krimi. I en politikrimi er det ofte en betjent, som er hovedperson. Lav et mindmap, hvor du sætter ord på din hovedpersons ydre og indre karakteristika.

04
00:02:39
Kapitelbillede
Ekspert fortæller om krimi-genren
Hvad kendetegner den type krimi, som Engberg skriver?

05
00:03:27
Kapitelbillede
Research giver autencitet
I Katrine Engbergs krimi er det elever fra Krebsskole, der finder en kuffert i Østre Anlæg. At benytte en rigtigt sted og virkelige navne er med til at skabe autenticitet. Opsøg et sted i dit lokalområde med en notesbog i hånden, som kan være det findested, som sætter scenen i din prolog. Noter detaljer fra stedet, som kan være med til at skabe autenticitet og stemning. Hvem kan komme forbi her og finde noget mistænksom, der får dem til at slå alarm? Din krimi skal have en forside. Brug fx et iscenesat fotografi, som du har taget på findestedet, som ligner en efterforskningsteknikkernes bevismateriale.

06
00:13:48
Kapitelbillede
Skriv krimiprolog
Sæt dig foran computeren og skriv indledningen til din egen krimi med titlen "Isola" og layout en forside. Brug din research og alle de tips og trick, som forfatter, litteratureksperter, efterforsker og retsmediciner har givet dig i udsendelsen.

Pædagogisk note
Dorte Haraldsted
Tilrettelægger
Poul Frederik Harsløf
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2020
Faustnummer
TV0000120263
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Sprog
Dansk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
19. apr. 2020 kl. 22.00