Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Mussolini - den første fascist ( 1 )
OnlineTVOptagelse
Mussolini - den første fascist
Mussolini - den første fascist ( 1 )
ordet og kniplen
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Fransk dokumentarserie fra 2022 i 2 afsnit. Den 29. april 1945, dagen før Adolf Hitlers selvmord, bliver Benito Mussolinis lig udstillet i Milano. Kort tid inden var Italiens diktator blevet tilbedt som en gud. Han opfandt fascismen, udråbte marxisterne som fjender og tog magten med vold i 1922. Hitler beundrede Il Duce, føreren, der drømte om Romerrigets genkomst. Men hvordan formåede en tidligere lærer og journalist at trække italienerne ind i 2. verdenskrig?


"Mussolini - den første fascist ( 1 )" er en del af

Serie
Mussolini - den første fascist

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Ordet og kniplen (del 1)
Dokumentar i to dele om Mussolini og fascismens Italien. Denne dokumentarserie giver et ualmindeligt veldokumenteret og overbevisende billede af Mussolini og den fascistiske periode.
Den første del fortæller om udviklingen frem til midten af 1930'erne, hvor Italien er blevet en kolonimagt med erobringen af Etiopien.
Man får beskrevet baggrunden for fascismens opståen og udvikling - både gennem en beskrivelse af Mussolinis personlige udvikling og en beskrivelse af Italien i begyndelsen af 1900-tallet - gennem gamle optagelser, interviews med gamle fascister og antifascister og historiske fakta.
Dokumentaren er væsentlig i historieundervisningen i forløb, der har Italien specifikt som tema, men måske nok i endnu højere grad i forløb, der har totalitære styrer som tema. Det fascistiske Italien anses af mange som det første moderne totalitære og voldsparate styre. Et styre der har inspireret mange andre totalitære styrer og ledere med diktatoriske drømme, ikke mindst Adolf Hitler. Måden Mussolini skaffede sig og konsoliderede sin magt og i vid udstrækning var i stand til at fastholde den, har været en lærebog for mange andre i hel eller delvis forstand.
Dokumentarserien vil også kunne indgå i flerfaglige forløb, hvor temaerne er magt, totalitære styreformer, undertrykkelse mm.

Indholdsmærkning og indholdsbeskrivelse

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:00
Kapitelbillede
Introduktion til miniserien
Kort præsentation af Mussolini

02
00:03:00
Kapitelbillede
Starten på den fascistiske bevægelse
Begyndelsen af 1920'erne - Italien et land i krise med fattigdom og stor udvandring. Ingen sociale reformer lod sig gennemføre. Demokratiet var undergravet. Mussolini og hans korps af sortskjorter - flere hundredtusinder optrådte som strejkebrydere og terroriserede alle politiske modstandere. Ambition: at blive enehersker

03
00:08:06
Kapitelbillede
Mussolinis fortid og kuppet i 1922
Om Mussolinis baggrund på venstrefløjen som agitator og voldtægtsmand. Senere vendepunktet under 1. verdenskrig og kuppet i oktober 1922.

04
00:17:56
Kapitelbillede
Ny fascistisk orden - med tæskehold og snigmord
I løbet af de næste år lykkedes det Mussolini og fascisterne at overtage den fuldkomne magt, og forbyde og undertrykke al opposition. Politisk snuhed og terror. Demokratiet opløses.

05
00:22:40
Kapitelbillede
Fascismen konsoliderer sin magt
Store anlægsarbejder, mindsket udvandring, strejkeforbud og ingen fri presse. Lateranforliget sikker fred med kirken. Og så image-plejen og symbolske kompensationer.

06
00:32:35
Kapitelbillede
Mussolini og det fascistiske styres udvikling
Mussolinis opmærksomhed på at skabe et godt image, bl.a. ved at fremvise familien. Italiens udvikling til et mere og mere totalitært samfund gennem opdragelse af børnene til soldater, udryddelse af alle fjender som indbefattede de "utilpassede" og de tænkende, internering uden retssag, særdomstole etc. Al opposition forstummede, andre flygtede, bl.a. 30.000 til Frankrig.

07
00:46:47
Kapitelbillede
Kolonimagtsdrømme
1935 erklærer Mussolini krig mod Etiopien, som senere bliver erklæret en italiensk koloni. Krigen bygger på en racistisk forståelse, en opfattelse af racemæssig overlegenhed. Krigsforbrydelser - brug af giftgas og brandbomber, folkedrab.

Fortæller
Simon Munkholm Philipsen
Instruktør
Serge de Sampigny
Pædagogisk note
Carsten Landbo-Sørensen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2022
Faustnummer
CFUTV1134244
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 54 min
Sprog
Dansk, Italiensk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
54 min..
TV-dato
11. okt. 2023 kl. 20.00