Du er ikke logget ind
Del
Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Dette materialesæt indeholder 5 eksemplarer af hver bog fordelt på 9 forskellige titler, hvilket giver mulighed for at organisere klassens læsetræning som differentieret gruppelæsning. Gruppelæsning styrker både elevernes afkodning og tekstforståelse bl.a. gennem mulighed for højtlæsning, rollelæsning og niveauinddeling. Materialesættet giver også mulighed for at anvende bøgerne til læseundervisning med Guided Reading.
Tre af bøgerne kommer fra serien "Katti og Kat", der i sit udtryk minder om genren graphic novel, hvor tekst og billeder komplimenterer hinanden på en legende måde. Derudover indeholder bøgerne mange lydrette og lydnære ord (lix 4-5 og lettal 13-14).
Serien "Klub K" minder nærmest om "De fem-bøgerne" i en noget lettere udgave. "Klub K" løser gåder og opklarer sager, møder tyve og gys (lix 6 og lettal 16).
Til begge serier findes i øvrigt gratis opgaver til download på fagkluboglaeseklub.alinea.dk
Endelig indeholder kassen også "Løvesjæl" - en letlæst serie om mod, styrke og frihed. Hovedpersonen Leona er en vild pige - alt for vild i sin mors øjne. Især fordi hun er datter af øens leder. Det ligger i kortene, at Leonas bror, Lamar, skal være den nye leder af klanerne, men et slangebid vender pludselig op og ned på begge deres liv...(lix 7 og lettal 20)
Mangler du inspiration til læsearbejdet, kan du finde idéer på indskolingskonsulenternes hjemmeside. Du finder linket nederst på denne side under supplerende materialer.

Pædagogisk note
Charlotte Hansen
Udgiver
Center for Undervisningsmidler
Udgivelsesår
2024
Faustnummer
9 005 068 4