Sættet indeholder (27 elementer)
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDette materialesæt består af en blandet bogkasse, hvor titlerne går igen to gange. Bøgerne har 5 niveauer, så der er noget til de svageste læsere og til de dygtigste. (Se vedlagte liste over bøgernes niveau). Bøgerne har dog stadig et indhold, som er passende for den pågældende målgruppe.
Materialesættet består af både autentiske bøger og readers. Her er en skøn blanding af genrer, og der er noget for enhver smag, både for piger og drenge. Fokus er på oplevelseslæsning og læsning som booster både det mundtlige og skriftlige sprog. De fleste readers har lyd, som kan downloades på forlagets hjemmeside.
Bøgerne er velegnede til at lave book talks. Man kan vælge at bruge de generelle ressourcer til engelsk skønlitteratur, men det er også nærliggende at eleverne laver book reviews for resten af klassen sammen med en makker eller en gruppe.
Forneden findes en pædagogisk vejledning, der består af en række forslag til generelle ideer og opgaver, som kan benyttes til læsning af fiktive tekster. Der er forslag til forskellige konkrete mundtlige og skriftlige tasks, bl.a. opgaver hvor it, bevægelse og kreativitet spiller en stor rolle. Man kan vælge opgaver, alt efter hvor man ønsker at lægge vægten i arbejdet med teksten. Tilknyttet vejledningen hører desuden en padlet, som indeholder mere detaljerede forklaringer på aktiviteterne samt opgaveark og links, der kan supplere forløb med fokus på tekstlæsning.
-
Engelsk
-
Genrer
-
Skriftlig kommunikation
-