Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Altid Alma ( #1 )
Bog
Altid Alma ( #1 )
4.-6. klasse

Af Dorte Roholte

Alma har det ikke nemt. Hun har sukkersyge, hendes mor drikker og hun ville ønske, at hun vidste mere om sin far. Da Alma rejser tilbage i tiden under et insulinchok, får hun måske nogle oplysninger, der kan hjælpe hende. Hverdagsfortælling til både frilæsning og undervisning for 10-12-årige.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Alma er teenager og har for nyligt fået konstateret sukkersyge. Det har ændret hendes liv radikalt, og hun har absolut ikke lyst til at snakke med andre om det. Heldigvis får hun en god veninde, der hjælper hende. Alma bor alene med sin mor, der aldrig er kommet sig over faderens død i en trafikulykke. Alma vil gerne vide mere om sin far. Under et insulinchok rejser hun tilbage i tiden. Første gang til Grevinde Danners tid og anden gang til en tid hvor hun møder sin far, inden han senere møder hendes mor.
Der er mulighed for at arbejde med historien, både i de flashbacks hun får, men også med den del af historien, der foregår i nutiden, hvor alt ikke er som det ser ud på overfladen. Skal man altid stole på den historie, der bliver fortalt?
Temaerne er sorg, fattigdom, sociale forhold, diabetes, tidsrejse og veninder.

Materialeplatformens logo

Forlaget skriver: Alma får et insulinchok - og befinder sig pludselig i en helt anden tid og et helt andet miljø, hvor møder hun grevinde Danner, og hun erfarer, hvad rigtig fattigdom er.Alma kommer ret hurtigt retur til nutiden, som ikke altid er lige fed. Hun har nemlig mistet sin far, da hun var ganske lille, og hendes mor sørger stadigvæk.Alma er netop flyttet til en ny by og føler sig meget alene, men bliver heldigvis venner med Freya.Ikke længe efter får hun igen insulinchok, og her kommer hun tilbage til 1988 (og forfærdes blandt andet over tidens skrækkelige mode). Alma bor pludselig på børnehjem, hvor hun møder en af de ansatte, der hedder det samme, som hendes far hed, nemlig Heino, og som er født samme dag i 1971.Men hvorfor døde han egentlig og hvordan var hans liv i tiden før?ALTID ALMA #1 er første bind af en trilogi om ukuelige Alma, hvis sukkersyge sender hende på drømmeture til fortiden. De næste to bind forventes i foråret og efteråret 2023.Dorte Roholte har udgivet ca. 80 bøger, langt de fleste for børn og unge.Dorte Roholte fik SKRIVERPRISEN og blev nomineret til ORLA for første bind af serien om MÆRKELIGE MYNTHE med de overnaturlige evner.

Pædagogisk note
Helle Rahbek
Udgiver
Gads Børnebøger
Udgivelsesår
2022-2024
Faustnummer
134 161 523
ISBN-nummer
9788762741959
Fysisk beskrivelse
159 sider
Sprog
Dansk
Materialetype
Bog