Af Martin Glaz Serup
Sebastian skal i seng, men har ikke særlig lyst og siger, at han er bange for monstre. Mor vil læse historie, og far åbner skabet for at vise at der ikke er noget. Men det er der. Der er et monster.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetSebastian har bildt sine forældre ind, at han er bange for mørke og monstre. Men det er han faktisk slet ikke. Det er bare noget, han har fundet på, for hvis han siger, at han ikke gider i seng, bliver de voksne sure og siger, at han skal i seng NU. Forældrene går meget op i at vise, at mørke ikke er farligt, og at der ikke findes monstre. Men da far åbner skabsdøren, venter der noget af en overraskelse. Et kæmpemonster med masser af øjne, arme og hugtænder sluger dem alle. Inde i monstrets mave er der en verden af vilde ting og sager - og popcorn. Men heldigvis er der også et hul ovre i hjørnet, som afslører en hemmelig gang, og snart er de alle tre tilbage i tv-stuen.
I 'Sebastians monster' er billedsproget grotesk og overdrevent i et mix af computergrafik, collager og tegninger, som blander sig sammen i et vildt og overraskende fantasiunivers. Sebastians hus holdes i gul-grønne toner, mens den indvendige side af en mostermave er i rødlige toner. Ved første øjekast kan illustrationerne virke skræmmende, men stemningen blødes godt op af popcorn, underspillet humor og det faktum, at de voksne er rædselsslagne, mens Sebastian er begejstret. Nu er tingene vendt på hovedet, og de voksne haster rædselsslagne i seng, mens Sebastian og monstret ser tv og spiser popcorn.

Forlaget skriver: Vinder af Kulturministeriets Illustratorpris 2008! Udkommer nu i en ny udgave. Sebastians far og mor tror, at Sebastian er frygteligt bange for det monster, der måske gemmer sig i skabet. Men faktisk synes han bare, det er så KEDELIGT at skulle i seng. Da far vil gøre kort proces og vise, at monstre ikke findes, får hele familien sig en overraskelse og Sebastian får det helt, som han vil have det. Med sene sovetider, popcorn, fjernsyn og monster! "Læseren hviner af fryd. Serup og Vegas viser sig her som stjerner på den danske billedbogshimmel. Teksten siger kun det allermest nødvendige i et sprog, der er draget stor omhu med. Billederne er collager, blandingsteknik og detaljerigdom. Her er der i den grad tale om et samarbejde mellem ord- og billedkunstner et surprise-party for alle dem, der er fyldt seks år." Kamilla Löfström, Ekstra Bladet "En bemærkelsesværdig billedbog." Steffen Larsen, Politiken "Grotesk humor ... En overraskende og fin gyser for børn fra 5 år med et forløsende lille grin til slut ... Intelligent underholdning af høj kvalitet." Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering "Samarbejdet mellem tegner og forfatter er eminent, tekst og billede fremstår som ét hele, også grafisk ... Sebastian rules!" ***** Kari Sønsthagen, Berlingske"Frydefuldt gysende ... overlegen kompositorisk fylde og avanceret hittepåsomhed ... ren candy-floss for øjnene." Henning Mørch Sørensen, Information "Lars Vegas Nielsens illustrationer er fabelagtigt monstrøse og særprægede ... Og for de vakse er der i hans streg masser af henvisninger at finde til andre uhyrer, eventyr og litterære kreationer. En vanvittig original, gruelig bog, der har det hele inklusive en morsom slutning" Damian Arguimbau, Weekendavisen "Den handler om en dreng, der lader som om han er bange for monstre, men pludselig er der monstre! Til sidst får han et monster. Den er god, fordi den ikke gir' mening. Den er også god, fordi det er nogle gode tegninger." Emma, 2. klasse"Den vildeste billedbog" Lars Bukdahl, WeekendavisenUdvalgt som en af de ti bøger, der repræsenterede Danmark i IFLAs internationale projekt 'The World Through Picture Books' blandt andet ud fra kriterierne: bedste billedbog, høj kvalitet, særdeles velegnet som højtlæsning og bedømt som en 'klassiker'.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
- Gå til Undervisningsmateriale
- Hertil findes undervisningsforløb på internettet