Af Peter Nordahl
Her er fire samlede historier om Hunden Ib. Man kan bl.a. læse om dengang Ib prøvede at flyve, da han var forsvundet, og om dengang han var virkelig sur. Sjov for de mindste læsere fra ca. 3 år.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDe fire historier om Hunden Ib er som skabt til fælles læsning i de yngste klasser. Dine elever vil helt sikkert falde for den fantasifulde hund, som opfatter verden meget bogstaveligt. Fortællingerne er enkelt bygget op med en start, en midte og en afslutning og indeholder korte sætninger, der understøttes af sjove billeder. Med denne samling har du adskillige muligheder for at udvikle elevernes læse- og skrivefærdigheder, kreativitet og forståelse af tekststrukturer.
I kan fx arbejde med gentaget oplæsning og genfortælling understøttet af billedrækkefølger. Dine elever kan skrive en ny slutning til en af historierne eller arbejde med multimodale produktioner i form af digitale bøger, små film eller tegneserier. De kan spille rollerne fra en af historierne, lave små skuespil eller dukketeater og optræde for en anden klasse. Inddrag evt. praksisfagligheden ved at beskrive og bygge de forskellige miljøer i historierne i skotøjsæsker. Hvordan ser det ud, hvor Hunden Ib bor? Hvilke steder besøger han?
Fortællingerne om Hunden Ib findes også som ultrakorte TV-udsendelser. Hertil er der udarbejdet en pædagogisk vejledning med stilladserende idéer til dine elevers skriveprocesser.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Fremstilling
-
Kommunikation
-
Læsning
-