En anderledes litteraturhistorie, som centrerer sig om betonblokkene i forstædernes boligbyggeri fra 1950'erne og frem til i dag. Hvilke historier fortæller de om velfærdssamfundet og problemstillinger som lighed, klima, klasse, etnicitet og parallelsamfund? Bogen arbejder med litteratur, film og musik, og henvender sig til lærere og elever i gymnasiet.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Forlaget skriver: Blokland er en stedbaseret litteraturhistorisk temabog, der med udgangspunkt i betonblokkene skaber en sammenhængende litteraturhistorisk fortælling om perioden 1950-2024. Rammen løsriver litteraturhistorieundervisningen fra 10 års-logikker og isme-fokus og viser litteraturens tydelige samspil med det omgivende samfund. Blokkenes litteraturhistorie er nemlig samtidig fortællingen om velfærdssamfunds udvikling fra drømmen om det gode liv i veldesignede omgivelser over mareridt om sociale problemer, bandekriminalitet og parallelkultur til omdannelsesplanernes vidnesbyrd om både ny optimisme, vedvarende problemer og økokritiske perspektiver. Bloklands udvikling opdeles i fire faser, der understøtter arbejdet med diakrone udviklingslinjer. Bogen åbner samtidig op for tematiske læsninger med afsæt i sted, klasse, køn og sprog. Det muliggør en fokuseret sammenligning af teksterne både inden for og på tværs af blokfaserne. Som noget nyt peger bogen på anvendelsen af flersprogethed som en dimension i litteraturlæsningen, det er værd at undersøge. Blokland arbejder med et udvidet tekstbegreb, og antologien omfatter noveller, tegneserie, romanuddrag, digte, sange, rap, musikvideoer, spillefilm, tv-serier, dokumentarer, podcasts og artikler. Der inddrages både svenske og norske tekster, ligesom den sidste fase i Bloklands litteraturhistorie giver et samlet bud på læsningen af den nyeste tids litteratur fra 2020-2024. Blokland åbner med sit litteratursociologiske fundament og brede tekstbegreb naturligt op for tværfaglige samarbejder med samfundsfag, historie, geografi (demografi), musik, mediefag, billedkunst og sprogfag.
Jon Helt Haarder