Af Lisbet Thorborg
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Forlaget skriver: - En praktisk rettet øvebog, som tilbyder en grundig og lettilgængelig introduktion til det danske lydsystem. Bogen er beregnet for udlændinge, der skal lære dansk.
Bogen gennemgår alle sprogets lyde og tillige fænomener som assimilation (herunder udtale af bøjningsendelser), reduktion, tryk, længde og stød. Hvert emne trænes praktisk i særskilte øvelser, og der gives således mulighed for målrettet og systematisk træning med god tid til detaljerne.
Bogen indeholder forklaringer og mange gode praktiske råd og fif til, hvordan man artikulerer de forskellige lyde, og den er forsynet med tegninger af mund- og læbestillinger. Der gives ligeledes oversigter over de forskellige bogstavers udtalemuligheder og udtale af særlige bogstav-kombinationer.
Cd-rom:
Med bogen følger en cd-rom, hvor bogens øvelser er indtalt med pauser til den studerende og med to gentagelser. Der er således mulighed for masser af praktisk træning i eget tempo efter individuelt behov.
Bogen er velegnet:
" på udtalemoduler eller særlige udtalehold
" i klasseundervisningen
" til selvstændigt arbejde i forbindelse med individuelle læringsplaner
" til gruppearbejde ved differentieret undervisning
" i studieværksteder
" ved mundtligt hjemmearbejde
Samlet grundbogssystem:
Bogen kan anvendes alene, men kan også med fordel anvendes sammen med tekstbogen: 'Dansk udtale for begyndere' eller tekstbogen til næste niveau 'Dansk udtale i 49 tekster'.
I disse bøger trænes dansk udtale gennem en række små letforståelige tekster med dagligdags emneindhold og ordforråd.
Tekstbog og øvebog kan med fordel anvendes i en vekselvirkning, hvor man efter behov bevæger sig fra helhed til del og fra del til helhed.
-
Dansk som andetsprog
-
Unge og voksne
-
- Hertil findes kassettebånd