Af Lisbet Thorborg
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Forlaget skriver: - En praktisk og lettilgængelig grundbog i dansk udtale - beregnet for udlændinge, der skal lære dansk. Bogen er primært tilrettelagt for begynderniveauerne, men er generelt velegnet for folk med udtalevanskeligheder.
Dansk udtale trænes her gennem en række små letforståelige tekster med dagligdags emneindhold og alment, relevant ordforråd. Den studerende føres gennem disse tekster gennem alle vigtige sider af det danske lydsystem. Der rettes opmærksomhed både mod enkeltlyd og mod prosodiske forhold, men ligeledes mod skrift / lyd-problematikken, hvilket også gør bogen velegnet i forbindelse med læsetræning.
Der arbejdes i bogen efter gehør, og gennem hele materialet er der fokus på sprogrytme og sætningsmelodi. Herudover retter hver tekst særlig opmærksomhed mod et udvalgt udtalefænomen.
Bagest i bogen findes en lærervejledning samt en oversigt over anvendte lydskrifttegn.
Bogen er velegnet:
" på udtalemoduler eller særlige udtalehold
" i klasseundervisningen
" til selvstændigt arbejde i forbindelse med individuelle læringsplaner
" til gruppearbejde ved differentieret undervisning
" i studieværksteder
" ved mundtligt hjemmearbejde
" til læsetræning
Praktisk træning til Cd-rom:
Hver bog er forsynet med en cd-rom, hvor bogens tekster er indtalt med pauser til den studerende og med to gentagelser. Der er således mulighed for masser af praktisk udtaletræning i eget tempo efter individuelt behov. Cd-rom'en er endvidere velegnet som støtte for afkodningen i forbindelse med læsetræning. (Lydudgaven fås også på kassettebånd).
Samlet grundbogssystem:
I denne bog trænes udtale af sprogets lyde og andre lydmæssige fænomener isoleret i særskilte øvelser. Øvebogen giver således god tid til detaljerne.
Tekstbog og øvebog udgør sammen et grundbogssystem og kan med fordel anvendes i en vekselvirkning, hvor man efter behov bevæger sig fra helhed til del og fra del til helhed.
-
Dansk som andetsprog
-
Unge og voksne
-
- Hertil findes kassettebånd