Den venlige magtudøvelse
Af Åsa Bartholdsson
Gennem studier af to skoleklasser beskrives hvordan lærerne møder børnene og skaber elever ud fra en bestemt normalitet. Med fokus på elevsocialisation, magtrelationer og de styringsteknikker og læreprocesser, der former elevrollen.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Forlaget skriver: Hvordan møder lærere deres elever, og hvordan skabes 'den normale elev' i skolen? Den enkelte elev skal mødes ud fra sine egne forudsætninger og behov, og læreren skal - ifølge bekendtgørelser og læreplaner - arbejde ud fra demokratiske principper. Den gode lærer 'ser barnets behov', og den gode elev er parat til at arbejde med sig selv og sin indstilling til skolen.
Åsa Bartholdsson tager os i denne bog med ind i en 0. og en 5. klasse, ind i de helt almindelige skolesituationer, og viser, hvordan lærere gennem 'venlig magtudøvelse' får eleverne til at tilpasse sig forestillingen om den normale elev.
Gennem øjenåbnende cases og refleksioner præsenterer hun et Foucault-inspireret perspektiv på konsekvenserne af det allestedsnærværende 'blik' på eleven, og en ny forståelse for, hvordan normalitet skabes i skolen. Hermed er der lagt op til en diskussion af, hvilken type elever den demokratiske skole skaber.
Den venlige magtudøvelse henvender sig til lærerstuderende samt professionelle og andre omkring skolen - lærere, politikere og forældre.