Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetNi forfattere og en tegneserietegner giver velfortalte bud på, hvordan det er at være født som fremmed. Mange og nye synsvinkler på emnet sættes i spil, og det gøres med en blanding af alvor og overraskende humor, som gør, at denne bog egner sig rigtig godt som afsæt for diskussioner om, hvad det vil sige at være dansk med en anden kulturel baggrund.
De ni noveller tematiserer en række sider ved enten at blive opfattet som fremmed eller at være fremmed i en dansk kultur. Forfatterne er både kendte og ukendte i ungdomslitterær sammenhæng. Hovedpersonerne er alle unge. I flere tilfælde fokuserer novellerne på det forhold reelt at være dansk, men at blive opfattet som fremmede - det kan være fordi hovedpersonen ser fremmed ud, er adapteret eller taler med accent. I nogle tilfælde har hovedpersonen givet op, resignerer eller reagerer - også meget voldsomt. Hver af novellerne inviterer til oplevelse, indlevelse og fortolkning. Meget står mellem linjerne, og flere af novellerne forstås først ved afslutningen. De bør genlæses og analyseres ud fra analysepunkter som komposition, karakteristik og fortællerrolle eller synsvinkel. Sprogbruget står i nogle af novellerne som en særlig del af oplevelsen. Mikkel Sommers 10 striber er skarpe og humoristiske. De står som små replikker mellem novellerne og skaber en spændende ophold mellem de enkelte fortællinger.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Kommunikation
-
Temaer
-