Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Forlaget skriver: Fri læsning er et selvstændigt supplement til Den første læsning, Læsebogen og Arbejdsbogen og består af 21 frilæsningsbøger og tilhørende Kopiark.
Kopiark indeholder 4 kopisider til hver af frilæsningsbøgerne, en kort vejledning og et logbogsskema. Desuden er der indlagt en cd med de 84 kopisider i pdf-format.
Opgaverne er varierede og arbejder med de samme sproglige temaer som opgaverne i Arbejdsbogen. Til hver enkelt frilæsningsbog er der opgaver med læseforståelse, afkodning, lydarbejde og skriftlige øvelser.
I læseforståelse skal børnene reflektere over indholdet i den historie, de har læst.
I afkodning skal børnene læse og gå på jagt efter udvalgte ord fra teksten.
I lydarbejdet skal børnene arbejde med stavelsesdeling og lydlig analyse/syntese af udvalgte ord.
I de skriftlige øvelser skal børnene skrive korte tekststykker, der knytter sig til historiens indhold.
Ina Borstrøm
- Hertil findes supplerende materiale på internettet