Den usynlige spion
Af Anker Tiedemann
Hugo rejser tilbage i tiden sammen med sin onkel hvor de hører om bl.a. kodeskrift i Romerriget, kryptering i Frankrig i 1586 og Enigmamaskinen under 2. verdenskrig. Med opgaver.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDen usynlige spion er en del af serien Eventyrlig Matematik. Bøgerne handler om gamle matematikere, der løste mange forskellige slags gåder indenfor matematikken.
Den usynlige spion handler om koder. Undervejs lærer man både at kryptere en tekst og decifrere.
I Fælles Mål er der specielt fokus på sproglig udvikling i faget matematik. Denne serie af bøger lægger op til at eleverne læser om et historisk tema, som relaterer sig til matematik. Denne bog lægger op til at eleverne får indsigt i at kryptere og dechifrere tekster.
Bogen anviser flere forskellige måder at kryptere en tekst på, og der er ligeledes opgaver, der lægger op til at eleverne afprøver det at kryptere.

Forlaget skriver: Serien EVENTYRLIG MATEMATIK er skrevet til de 10 til 14 årige. Her er matematikken sat ind i en historisk, dramatisk og - for aldersgruppen - nærværende ramme, så bøgerne også kan bruges som blot - LYSTLÆSNING
Bøgerne er samtidig velegnede til læsning og faglig fordybelse i matematik samt i tværfaglig undervisning og samarbejde mellem fagene matematik, dansk, historie, natur/teknologi m.m.
I de seks bøger, der hidtil er udkommet i serien, kan eleverne læse om krypteringer og koder, om sandsynlighedsberegning og om meget store tal. De stifter bland andet bekendtskab med Fibonacci, Arkimedes, Pythagoras, Pascal og mange, mange andre, der har brugt deres liv på at løse matematiske gåder. Spændende mennesker, der har været nysgerrige, opfindsomme og dristige. De seks bøger udfordrer samtidig eleverne i selv at afprøve deres viden.
EN USYNLIGE SPION - Lær selv at lave koder
Drengen Hugo rejser frem og tilbage i tiden og lærer om hemmelige koder og krypteringer. Her møder han blandt andet Cæsar og kodeeksperten Vigenére og følger med i arbejdet med den hemmelige Enigma-maskine. Hugo lærer at kende forskel på begreberne dechifrere og kryptere, og læseren møder i bogen adskillige udfordringer i selv at prøve kræfter med begge dele.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Kirsten Spahn
Vibeke Andresen