Bogen giver et historisk overblik fra Den amerikanske Uafhængighedskrigs tanker om lighed, stemmeret og demokrati til kvindernes kamp for ret til kommunal valgret i 1908 frem til grundlovsændringen i 1915, hvor de fik adgang til almindelig valgret
Bogen er en vekselvirkning mellem beskrivelser og kilder, der viser datidens forskellige syn på kvinder og deres ret til valgret.
Bogen vil fint kunne benyttes som en del af et emnearbejde og til at belyse en problemstilling om et ændret kvindesyn, der fører frem mod at den almindelige valgret så den også kommer til at gælde for kvinder. Denne problemstillingen kunne elever f.eks. vælge at arbejde med til prøven i historie med selvvalgt problemstilling.

Forlaget skriver: Den 20 april 1908 blev en demokratisk milepæl plantet i dansk politik. Efter over 20 års følelsesladet diskussion blev det vedtaget ved lov, at kvinder kunne stemme til de kommunale råd. Året efter blev 127 kvinder stemt ind ved valget den 12. marts. Det var en banebrydende ændring i dansk demokrati, der åbnede op for vedtagelsen af den almindelige valgret til Folketinget i 1915.
Før 1908 var det kun en begrænset del af befolkningen, der kunne stemme. Det var mænd over 25 år med egen husstand, som havde fast bopæl i kommunen og som betalte skat. Det var derfor ikke kun kvinderne, der var udelukkede, men også tjenestefolk og fattige.
Kvinder hørte til i hjemmet, mente man, og valgret ville i værste fald skabe strid mellem mand og kone. Men tiderne var skiftet ude i den store verden, og langsomt nåede disse forandringer også til Danmark.

• Historie
  • Historiebrug
    • Historiske scenarier