Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet"Antal" er en bog i serien Matematik før skolen og egnet til den tidlige matematikundervisning i børnehaven, førskolen og børnehaveklassen, hvor det gælder om, at støtte børnene i at bruge tal til at forholde sig til omverdenen på.
Bogen er bygget op om en historie om en dreng, der rejser ud for at finde de 12 perler til sin mors halskæde. Undervejs finder han også andre ting, hvilket giver mulighed for samtale om antal op til 12.
I vejledningen (se link herunder) findes forslag til historien, der skal fortælles og oplæg til, hvordan man kan arbejde med antalsbestemmelse både ved fortløbende tælling og ved at lægge bunker sammen.

Forlaget skriver: "Antal" er en poetisk samtalebog til børn på 2-5 år om antal fra en til tolv.
Mors perlekæde går i stykker, og de tolv perler bliver spredt for alle vinde. Drengen med den gule taske tager ud for at lede efter dem. Han finder perlerne og mange andre ting med samme antal.
Fokus er på:
- Tælleremsen. At tælle én ad gangen. En-to-tre ...Én mere og i alt. Der er én perle mere, nu er der i alt ...
- At tælle med mere end én ad gangen ved at dele op i grupper. Her er en edderkop med otte ben, fire på den ene side og fire på den anden.
- Hverdagsting med antal. Rundtom er der andre ting med to: En cykel med to hjul, et par vanter, to øjne, to sko, en terning med to prikker, en hånd, der viser to fingre. Hvor mange bølger er der?
En bog i serien "Matematik før skolen", der er tre små billedbøger til de 2-5 årige og deres voksne.
Formålet med bøgerne er at styrke børn evne til spontant at bruge antal når de snakker. Førskolematematik handler ikke om at gå igang med skolen lidt tidligere, men om at blive introduceret til de helt fundamentale forudsætninger for talbehandling: tælleremsen, én mere, opdeling i grupper, hverdagsting, talsymbolerne, tal på fingrene og tal som en egenskab ved ting.
Højtlæsning er altid en hyggestund, særligt med bøger som engagerer og begejstrer børnene.
-
Matematik
-
Tal og algebra
-