Vi bor på Månevej
Af Charlotte Karrebæk
Otto og Lea bliver naboer, da Lea flytter ind på Månevej. De to børn bliver hurtigt gode venner. De leger meget med Leas hund Sofus og bygger en hule i hækken.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet"Vi bor på Månevej" kan anvendes som fælles læsebog i sidste halvdel af 0. klasse eller til selvstændig læsetræning i 0.-1.klasse. Teksterne er lydlette, men med en stigende sværhedsgrad for hvert kapitel. Der er indlagt små opgaver undervejs, der tester elevens forståelse af teksten. Der arbejdes mellem linjerne og bag linjerne. Sidst i bogen findes en række opsamlings-spørgsmål til teksterne, hvor svarene er at finde på linjerne.
Teksterne tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag. Billederne støtter læsningen.
Materialet rummer mange muligheder for at arbejde videre i klassen med forskellige strategier for afkodning og forståelse.
Bøgerne om Otto og Lea findes også til 1.kl. og 2.kl.

Forlaget skriver: Vi bor på Månevej er første bog i serien om Otto og Lea. Otto og Lea-bøgerne er lydlette læsebøger til 0.-2. klasse. Bøgerne kan anvendes som fælles læsebøger eller som selvstændig læsetræning i klassen eller i hjemmet.
Bøgerne i serien består af nærværende fortællinger om de to venner, Otto og Lea, og deres oplevelser. Bøgerne er opdelt i små kapitler med korte handlinger, der gør teksterne lette at genfortælle. Bøgerne er rigt illustreret, og alle tekster er skrevet med enkle sætninger og mange gentagelser, sjove variationer og rim. Undervejs er små gætteopgaver og simple læseforståelsesopgaver med til at støtte begynderlæseren i at fastholde det læste.
Vi bor på Månevej ligger på lix 3 i første del og kommer op på lix 5 i den sidste del.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Fremstilling
-
Læsning
-
Temaer
-
Oliver Streich