Materialet indeholder
Lige på og kortKortprosaens kendetegn
Ind og ud af kortprosa
Skriv kortprosa
Korte venner
Kortprosa til prøven
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDansklærer og læringsvejleder Tine Kirkegaard Jensen, Gammelgårdsskolen, har sammen med sin 9. kl. (2017/2018) afprøvet bogen:
'Det er rart, at den fokuserer på én genre og fordyber sig helt i den. Det giver mulighed for grundighed. Vi var glade for bogens opgaver, fordi:
Skrivestilladset på s.12-13 fungerer rigtigt godt. Eleverne bliver "holdt i hånden" og skubbet i gang med at skrive - og de fik skrevet nogle tekster af meget høj kvalitet.
En del af opgaverne lægger især op til mundtlig samtale og diskussion - og giver nogle rigtigt gode diskussioner både i gruppen og på klassen. Det er positivt, at man ikke skal skrive alle sine svar på opgaverne ned undervejs, for det giver plads til samtale.
Tekstgennemgangen på s.29-33 fungerer som en slags mesterlæsning. Det er rart for eleverne at se et eksempel på, hvordan "den gode" analyse kan se ud.
Det er positivt, at bogens opgaver fungerer som forberedelse til både den mundtlige og skriftlige afgangsprøve. Eleverne får fx lov selv at lægge arm med at udvælge analysepunkter til en tekst.'
Kortprosa er kortfattet, koncentreret og kompleks.
Genren optræder af og til som opgave i prøvesæt til skriftlig fremstilling. Enten som inspiration til fx et debatindlæg eller en novelle, men kan også optræde som et krav til eleven om selv at forfatte en kortprosatekst.
Hvert kapitel indledes med 'TJEK ind' - læringsmål og opgaver, der sporer ind på kapitlets fokusområde.
Hvert kapitel afsluttes med 'TJEK UD' - fælles og individuelle evalueringsopgaver.
Opgaverne kommer bredt rundt i kompetencerne 'fortolkning' og 'fremstilling'. Organiseringen varierer mellem fællesopgaver, paropgaver og opgaver, der skal arbejdes med alene.
Materialet indeholder velvalgte illustrationer, skemaer og modeller.

Forlaget skriver: Sæt spor. Spot på kortprosa er målrettet 7.-10. klasse og sætter fokus på elevernes litterære kompetencer og deres bevidsthed om genrens betydning i såvel deres skriveopgaver som i deres tekst- og fortolkningsarbejde. Eleverne skal lære om genren og anvende deres viden i et fokuseret arbejde med at analysere, fortolke, vurdere, perspektivere og præsentere forskellige kortprosatekster. Ligeledes skal de arbejde med at imitere kortprosatekster, afprøve forskellige måder at søge inspiration til at skrive egne tekster på, samt skrive og give hinanden respons på kortprosatekster. I det sidste kapitel er der fokus på kortprosagenren ved den skriftlige og den mundtlige prøve.
Alle kapitler indledes med et overordnet mål, som eleverne afslutningsvist skal vurdere, hvor tæt de er kommet på.
I Sæt spor. Spot på kortprosa indgår et stort og varieret udvalg af kortprosatekster samt en række andre tekster og udtryk, som inddrages i analyse- og skriveaktiviteter. Desuden indgår en helt nyskrevet kortprosatekst af Mette Hegnhøj.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Marianne Hundebøl