Det hvide snit
Af Jakob Thyregod Scheuer
Eva er vikar på den nærliggende åndssvageanstalt. Her oplever hun, hvordan de åndssvage bliver fastspændt og mishandlet. Ingen behandler dem som almindelige mennesker og ingen hører på, hvad Eva fortæller.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Forlaget skriver: En grum historie fra det virkelige liv
For 50 år siden boede langt de fleste udviklingshæmmede på store institutioner, åndssvageanstalter. Her var de spærret inde og frataget alle rettigheder til at bestemme over deres eget liv. Hvis de ikke opførte sig ordentligt, var der mange strafmuligheder. De risikerede at blive spændt fast med remme og bælter, tvangsmedicineret, slået eller låst inde i dagevis. Var det ikke nok, kunne de som den sidste løsning blive opereret i hjernen - få det hvide snit.
Historien er baseret på virkelige begivenheder og beskriver forholdene i åndssvageforsorgen omkring 1970. På anstalterne var der et stort hierarki, hvor overlægens ord var lov. Under lægerne rangerede sygeplejersker og derunder plejere, opsynsmænd, vikarer med videre. Der boede ofte over 1000 mennesker på anstalterne, der fungerede som små samfund med eget landbrug, gartneri, værksteder og meget mere.
Eva er hovedpersonen i historien. Hun starter som vikar på en stor anstalt. Hun glæder sig, men arbejdet er ikke som forventet. Ingen vil tro på det, hun fortæller. Hun kan knapt forstå det selv.
-
Dansk
-
Fortolkning
-