1001 tigrinske ord
Af Ahmed Rakha
Billedordbog på tigrinsk og dansk med fokus på væsentlige begreber, inddelt i 5 hovedtemaer: mennesket, hjemmet, steder udenfor hjemmet, naturen og almen viden. Afsnit om de tigrinske bogstaver og deres udtale, samt lydskrift af tigrinske ord skrevet med danske bogstaver.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Forlaget skriver: Forhåndsvisning:
https://goo.gl/PjBdXk
---
1001 Tigrinske Ord er en dansk-tigrinsk og tigrinsk-dansk billedordbog.
1001 Tigrinske Ord indeholder elementære og nøje udvalgte ord fra vores hverdag og omgivelser.
1001 Tigrinske Ord indeholder fem hovedtemaer med over 40 forskellige emner. Hovedtemaerne beskæftiger sig med mennesket, boligen, steder uden for hjemmet, naturen og en række almene emner.
1001 Tigrinske Ord indeholder også en oversigt over det tigrinske alfabet med en beskrivelse af de tigrinske bogstavlyde. Som en yderligere hjælp til en tilnærmelsesvis udtale af bogens tigrinske og danske ord er der til de dansktalende udarbejdet en letlæselig og lydnær dansk lydskrift til de tigrinske ord, og til de tigrinsktalende er der udarbejdet en tilsvarende tigrinsk lydskrift til de danske ord. Lydskrifterne er angivet umiddelbart under de danske og tigrinske ord i en mindre skriftstørrelse. Alfabetoversigten indeholder også en kort beskrivelse af det tigrinske skriftsystem, som den interesserede læser kan benytte til at lære at læse og skrive tigrinsk.
1001 Tigrinske Ord er velegnet til det første møde med tigrinsk og dansk og til at finpudse og udvide ordforrådet. Billedordbogen kan derfor være til stor gavn for børn og forældre som pege- og billedbog til stimulering af børnenes sprogfornemmelse og udvidelse af deres ordforråd. Billedordbogen vil også være nyttig i undervisningen af dansk og tigrinsk som andet- og fremmedsprog på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Og i dialogen og kommunikationen med dansk- og tigrinsksprogede børn og voksne kan billedordbogen være et godt redskab for pædagoger og undervisere at have ved hånden. Endelig kan billedordbogen være god til rejsen eller blot til almen dannelse.
1001 Tigrinske Ord er skrevet på sproget tigrinsk (eller tigrinya), som nedstammer fra det oldetiopiske sprog geez. Tigrinsk er det tredjestørste semitiske sprog, efter arabisk og amharisk, og er officielt sprog i Eritrea og tales i det nordlige Etiopien på Afrikas Horn. Der kan være forskellige dialektale variationer i ord, udtale og stavelsemåde fra område til område, og de tigrinske ord i billedordbogen er overvejende baseret på den eritreanske hovedstadsdialekt, Asmara-dialekten.
-
Dansk som andetsprog
-
Basis/Supplerende
-