Af Line-Maria Lång
Alfreds far elsker Frankrig, Frankenstein og frimærker. Og pludselig også en mand, der hedder Frank. Billedbog om hvordan et barn oplever det, når en forælder får en kæreste. Fra 3 år.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetFrank mig her tager på humoristisk vis fat i temaet sammenbragte familier, og hvordan det kan fylde i et barns oplevelse, når 1 forælder pludselig bliver til 2. Det bærende i historien er ikke, at farens kæreste er en mand, men derimod hvordan det opleves for et barn at skulle dele sin ene forælder med en ny stedfar.
Bogen tager fat i et svært tema, som er både aktuelt og vedkommende, men humoren i tekst og billeder giver rig mulighed for at få eleverne på banen og fortælle om egne erfaringer.
Bogen er oplagt til dialogisk læsning og kan med fordel kombineres med "Heks!" af Kim Fupz Aakeson som tager fat i samme emne.
I arbejdet med bogen kan man inddrage elementer af det obligatoriske emne 'Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab', fx ift., at eleverne kan tale med om temaerne familieliv, livsstil og levevilkår samt relationer og følelser.

Forlaget skriver: BILLEDBOG. Det er ikke nemt at gøre plads til en ny i familien. Især ikke til fars nye kæreste, der hedder Frank, og som fylder alt for meget. Det er Frank mig her og Frank mig der. "Far og jeg havde det helt perfekt. Vi var ligesom i Emil fra Lønneberg, der hvor Alfred siger: dig og mig, Emil. Og Emil svarer: dig og mig, Alfred."Frank mig her blev nummer to i Grundtvigsk Forums børnelitteraturkonkurrence for nyskrevet LGBT-litteratur i 2019. Den er skrevet af Karen Vad Bruun, som har mange børnebogsudgivelser bag sig, og Line-Maria Lång, som debuterer som børnebogsforfatter med denne bog, men som tidligere har udgivet flere bøger for voksne læsere. Den er eminent illustreret af Cato Thau-Jensen.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Line-Maria Lång