Af H. C. Andersen
Eventyret om den lille havfrue, som ofrer hele sit liv for den smukke prins. Men prinsen vælger en anden, og havfruen ender sine dage som skum på havet.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet"Den lille havfrue" er et af HC Andersens eventyr med tydelig træk fra universalromantikken, hvor verden opfattes som en sammenhængende enhed. I eventyret forenes sjæl og legeme i en højere form, Luftens Døtre. Denne forening stemmer overens med universalromantikkens organismetanke, der er periodens filosofiske grundlag. Organismetanken går ud at sjæl og legeme, ånd og materie, hænger sammen i én organisk helhed. Det er en grundtanke, der kan spores i "Den lille Havfrue", fordi hun til sidst antager form som en ånd, hvormed der sker en forening af den splittelse, hun tidligere har lidt under.
Derudover kan havfruen bestemmes som en typisk romantisk karakter, idet hun fremstår som repræsentant for høje idealer som offervilje og ædelhed. I den forstand udgør hun en slags guddommelig karakter, der symboliserer romantikkens idealisme.
Eventyret Den lille havfrue er et fint eksempel på en tekst fra universalromantikken, og som det kræver litteraturhistorisk viden og nærmere undersøgelse for at forstå. Der er derfor et oplagt eventyr at arbejde med i udskoling.
Praktisk orienteret case-ide i dansk i udskolingen:
Eleverne kan remediere eventyret om til en lydfortælling med fokus på dramatisk oplæsning, underlægningsmusik og lydeffekter. De kan evt. også lave en didaktisk intro eller outtro til lydfortællingen, hvor de klæder lytteren på til at forstå eventyret som et udtryk for universalromantikken og giver lytteren en opgave om at skulle lægge mærke til det.
Oplagt til en case i udskolingen, hvor scenariet kunne være, at Ereolen ønsker at øge unges kendskab til HC Andersens eventyr ved at gøre dem umiddelbart mere spændende og lettilgængelige. De ønsker at udgive dem som lydfortællinger med ungdommelige stemmer. Det skal eleverne hjælpe med.
-
Dansk
-
Fortolkning
-