Samlingen består af 4 noveller, som med Bangs ord i undertitlen er "Fire Livsbilleder". Den sidste novelle i samlingen, Ved Vejen, blev forholdvist hurtigt ophævet til romanstatus.
Herman Bangs forord (Et par Ord) dvæler ved de "excentriske eksistenser", som han havde beskrevet i novellesamlingen "Excentriske noveller" fra samme år. Han tilføjer en fjerde "kaste": fyrsterne, som han tillægger den samme skæbne som virtuoserne, artisterne og kelnerne. I denne novellesamling beskriver han bl.a. "son altesse" prinsesse Maria Carolina, en lige så bedrøvelig skæbne som de andre "excentriske eksistenser."
Novellen Ved Vejen fik hurtigt en status som selvstændigt værk, og blev som sådan udgivet allerede i 1896. Dens fokus er "menneskeskæbner", ligesom de øvrige 3 noveller i samlingen, måske ikke "excentriske skæbner", men i højere grad de stille skæbner, med Katinka Bay i den helt centrale rolle.
Centralt for tilgangen til alle 4 noveller vil derfor naturligt være arbejdet med personerne og deres liv.
Og samtidig kan der også med stort udbytte fokuseres på Bangs skrivestil: impressionisme.
Her kan man anlægge både en sproglig og en litterær analytisk tilgang.
Afslutningsvis kan man anlægge en mediefaglig tilgang ved at se på den remediering Klaus Rifbjerg og Max von Sydow foretog i 1988 gennem filmatiseringen af Ved Vejen.

• Dansk
  • Fortolkning
    • Æstetiske tekster/Litteratur
      • Noveller