Et mystisk lys i Bluebell
Af Mette Vedsø
Babett flytter til byen Bluebell med sin forældre, der har købt et bed & breakfast. Her opdager hun et mærkeligt lys, og hun bliver gode venner med den mystiske dreng Hitte. Højtlæsning fra 8 år, selvlæsning fra ca. 10 år.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet'Et mystisk lys i Bluebell' er en børnekrimi, der rummer nære problematikker omkring venskab, familie og skole, men også større temaer som ulighed, klasseforskel og migration. Babett flytter med sine forældre til det skotske højland, hvor de vil drive et Bed & Breakfast. Hun begynder i en ny klasse, som føles som 'verdens værste', og samtidig opdager hun et mystisk blåt lys, som kun hun kan se. Noget stemmer ikke - og der er hemmeligheder, som må afsløres og krimiplottet kan begynde.
Romanen appellerer til elevernes nysgerrighed, da de både skal forholde sig til gåder, spor og symboler, men også til store spørgsmål om identitet og tilhørsforhold.
Fang dine elevers nysgerrighed ved i fællesskab at lytte til seks første kapitler (lydbog). Stop ved 24.26, inden indholdet i brevet bliver afsløret, og giv så dine elever en kuvert, som indeholder den samme besked, som Babett sidder med i hænderne. Mon ikke de får lyst til at læse eller lytte videre, og se hvem det er, som Babett kommer til at møde på torvet i Bluebell? Eleverne kan markere og oprette kommentarer, mens de læser i e-bogen. De kan fx markere spor, vigtige personer og steder.
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Temaer
-