Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Brødre
Spillefilm
Brødre
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

Zentropa Entertainments14: i samarbejde med Two Brothers, Fjellape Film AS, Memfis Film, Sigma Films

Michael har styr på sit liv. Han har en velfungerende karriere i militæret, en smuk hustru og to døtre. Hans lillebror, Jannik lever derimod et driverliv på kant med loven. Da Michael sendes på FN mission i Afghanistan ændres balancen mellem de to brødre for altid. Michael meldes savnet og formodes omkommet, og Sarah søger trøst hos Jannik, der uventet tager ansvar - for sig selv og for familien. Men snart står det klart, at deres følelser har udviklet sig til andet og mere end gensidig sympati. Da Michael vender hjem fra et traumatisk fangenskab i de afghanske bjerge er alting forandret...


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

I arbejdet med filmen "Brødre" kan følgende fag i udskolingen inddrages: dansk, samfundsfag og religion. I samfundsfag kan der arbejdes med temaer som internationale organisationer og terrorisme eller socialisering i familien. I religion kan man i livsfilosofi og etik arbejde med fx godt og ondt eller skyld og tilgivelse. I dansk kan man arbejde med temaet: Kærlighed i mellem filmens tre voksne og herunder se på begrebet brødre - i kammeratskabs- og biologisk forstand.
Filmen Brødre ligger genremæssigt inden for realismen, men filmen har også symbolske passager, hvor man som beskuer kan stoppe op og fornemme personernes følelser, særligt efter centrale steder i handlingen. Man kan arbejde både filmteknisk med indholdet af disse passager og den indholdsmæssige betydning for handlingen. Denne inddeling af kapitler tager udgangspunkt i disse passager, fordi filmen sættes ind i en ramme af disse passager med kærlighedserklæringen fra Michael til Sarah, som omkranser filmen.

Brødre

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:00
Kapitelbillede
Kærlighedserklæringen
Her fornemmes og anslås filmens stemning med melankolsk mellemøstligt inspireret musik, billeder af vand, siv, ørken og Michaels kærlighedserklæring til Sarah: Jeg vil altid elske dig, det er den eneste sandhed, der er. Livet er hverken rigtigt eller forkert - godt eller ondt. Men jeg elsker dig. Det er det eneste, jeg ved.

02
00:10:47
Kapitelbillede
Præsentation
Krydsklip mellem hverdagsstemning i Afghanistan og bustur gennem København på vej på arbejde. Musikken er den samme som i anslaget. Inden da er familien, dens medlemmer og indbyrdes problemstillinger blevet præsenteret.

03
00:25:04
Kapitelbillede
Mindehøjtidelighed og fundet af Michael
Krydsklip mellem familien i bilen efter mindehøjtideligheden for Michael over stemningsbilleder af siv i modlys og til Michael findes i live og tages til fange af Taleban. Underlægningsmusikken består nu af dramatiske violiner.Før dette er Michaels helikopter styrtet ned, og Sarah har fået overleveret dødsbudskabet. Men hun tvivler på, at han er død, hun kan ikke "mærke det!", som hun siger.

04
00:27:45
Kapitelbillede
Trekantsdramaet anslås
Krydsklip mellem Michael i fangenskab, Sarahs gøremål for at have en normal hverdag (hun stryger hans skjorte!) og Jannik på værtshus. Her sættes fokus på de tre personer, som er centrale i dramaet senere.

05
00:47:25
Kapitelbillede
Sarah og Jannik
Krydsklip mellem Sarah, der ligger søvnløs efter kysset med Jannik, Siv i modlys, først close-up på Michaels øje senere zoom ud til halvtotal, solopgang i Afghanistan ledsaget af stemningsmusik med akustisk guitar. Her er filmens vendepunkt indtrådt. Jannik har vist, at han kan være ansvarlig ved fx at sørge for at lave Sarah og Michaels køkken færdig. Sarah ser Janniks kvaliteter, og de forelsker sig.

06
00:58:18
Kapitelbillede
Efter drabet
Krydsklip mellem Sarah, Michael og solopgang over Afghanistan. Michael og Sarah tvinges til at se sig selv med nye øjne: Sarah, fordi hun har forelsket sig i sin "afdøde" mands bror og Michael, fordi han har slået en mand ihjel for at redde sig selv - han er ikke længere soldaten, der gør det rigtige og det gode!.

07
01:02:35
Kapitelbillede
Den første løgn
Krydsklip mellem Sarah og Michael søvnløse i hver sin seng. Disse scener følges af en melankolsk violinmusik og ultra-nærbilleder af specielt Michael. Michael er blevet reddet, men kan ikke fortælle om den unge danske soldat, han har slået ihjel, så han ender med at han lyve.

08
01:18:17
Kapitelbillede
Hjemkomsten
Søger efter soldaten på portrætbilleder på kasernen, klippet sammen med billeder af siv/græs fra Afghanistan som et billedlag over Michael. Igen følges billederne af den melankolske musik fra forrige kapitel. Michael kan ikke leve med sine handlinger, og samtidig fornemmer han den forandring, der er sket mellem Sarah og Jannik. Michael skræmmer sin familie og sig selv med sin opførsel: PTSD?

09
01:40:30
Kapitelbillede
Klimaks
Krydsklip mellem Sarah, der bl.a. lægger børn i seng, mens den mellemøstlige underlægningsmusik fra filmens begyndelse starter. Klip til Michaels øjne, hænder og ansigt i ultra-nærbilleder. Nærbilleder af Michael, der holder den unge soldats hånd og nærbilleder af Sarahs mund og øjne. Her fremsiges kærlighedserklæringen fra filmens anslag til Sarah igen, som på denne måde rammer filmen og dens budskab ind. Michael har inden dette forsøgt at kontakte den unge soldats kone, men i situationen kan han ikke bekende sin handling og lyver for hende. Michael går amok efter en familiemiddag, hvor datteren Natalie lyver om sin mors og Janniks forhold. Michael smadrer det køkken, som Jannik har bygget færdig og arresteres af politiet. Jannik er lige ved at overskride grænsen til Sarah mellem venskab og elskov, men trækker sig og lader Sarah og Michael alene i trekantsdramaet.

10
01:46:00
Kapitelbillede
Bekendelsen
Filmens udtoning og sidste replikker foregår samtidig med en panorering over træerne i Horserød, hvor Michael, efter Sarah har truet ham med aldrig at ville se ham igen, bekender, hvad han gjorde i Afghanistan.

Filmfotograf
Morten Søborg
Instruktør
Susanne Bier
Manuskript­forfatter
Anders Thomas Jensen
Producer
Sisse Graum Jørgensen
Skuespiller
Bent Mejding
Connie Nielsen
Niels Olsen
Nikolaj Lie Kaas
Sarah Juel Werner
Solbjørg Højfeldt
Ulrich Thomsen
Udgiver
Zentropa Entertainments14: i samarbejde med Two Brothers, Fjellape Film AS, Memfis Film, Sigma Films
Udgivelsesår
2004
Faustnummer
CFUFILM1070668
Sprog
Arabisk (sporadisk), Dansk, Engelsk (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Distributør
Nordisk Film
Materialetype
Spillefilm
Spilletid
113 min..
Målgruppe
Tilladt for børn over 15 år