Angel Films
Dokumentarfilm om naturfotografen John og kokken Molly som startende med gold jord skabte et paradis på 80 hektar med frilandsgrise og får, der græsser mellem frugttræerne. Men tingene går jo ikke altid som planlagt, for fuglene åd frugten, dyrene blev syge og regnen lod vente på sig.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetEt ungt par, en madblogger og en fotograf, i Santa Monica, begge med all-american gå-på-mod og tilsvarende sentimentalitet (de adopterer en hund, og "vi gav ham ét løfte: Vores hjem skulle blive hans sidste") kaster sig ud i at dyrke landbrug en times kørsel nord for Los Angeles.
Projektet, filmen er særdeles velegnet til at konkretisere emner som biodiversitet, økologi, bæredygtigt landbrug, at opnå balance med den omgivende natur og dens plager. Der begås åbenlyse fejl af de glade byboere, og gode råd fra landbrugskonsulenten, tidens gang og dyrekøbte erfaringer er nødvendige - for selvom de er begunstiget af det californiske klima, truer også den californiske tørke.
Projektet fylder alt, der er hverken plads til familie, børn eller fritid. Kun vedholdenhed, et team af unge tilrejsende hjælpere, samt nogle milliarder mikroorganismer, får med tiden denne moderne version af "Det lille hus på prærien" i land.
-
Engelsk
-
Temaer
-
-
Samfundsfag
-
Ungdomsuddannelser
-
Faglige områder
-