20th Century Fox
En videnskabsmand bygger Edward, et rigtigt, levende menneske, men inden han når at blive helt færdig, dør han, og Edward må nøjes med store, skarpe sakse i stedet for hænder.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetTim Burtons klassiker fra 1990 er et moderne eventyr - og meget mere end det. Af mange ses det som filminstruktørens mesterværk, måske fordi at man for første gang kunne se grundstenen til det typiske Burton'ske fortælleunivers blive skabt og udfoldet på smukkeste vis.
Fortællingen om Edward, der kommer til verden på et mørkt og mystisk slot, skabt af en gammel opfinder, er filmisk poesi om menneskets gode og dårlige sider. Opfinderen dør, inden at Edward får sat rigtige hænder på, så da han bliver taget til sovebyen Surbubia af en venlig kvindelig dør-til-sælger, så er det med sakse og knive på hænderne. Forventeligt nok har en provinsby meget svært ved at acceptere, at Edward er anderledes.
Filmen er meget oplagt at bruge i både engelsk og dansk, hvor temaer som det at være anderledes og skille sig ud fra mængden er et oplagt udgangspunkt. Ydermere giver filmen gode muligheder for at arbejde med det lille samfund, gruppedynamikkers betydning og menneskets gode og dårlige sider. Filmen handler derfor på rigtig mange måder om kontraster - det der adskiller os og de modpoler der er, når mennesker mødes.
Som moderne fabel og eventyr vil den også være et fremragende eksempel på en genre, hvor der meget sjældent kommer nye brugbare fortællinger til. Selvom at det ikke er en decideret julefilm, vil den også kunne anvendes i december måned, hvor det indimellem kan være svært at finde film, der både indkapsler julestemning og kvalitet. Det gør Edward Saksehånd.
-
Dansk
-
Engelsk
-
Genrer
-
Temaer
-
Tim Burton
Johnny Depp
Wiona Ryder