20th Century Fox
USA, 1890'erne. Hunden Buck kommer på en vild rejse: fra familiehund i Californien til slædehund i Alaska. Eventyrfilm for hele familien når børnene er blevet ældre end syv år.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetJack Londons udødelige klassiker fra 1903 omsat af til en hybrid af computeranimation og realfilm, om hunden Buck, en krydsning mellem en Skt. Bernhard og en Skotsk fårehund, der i tilfældets gunst skal udvikle sig fra forkælet og utilpasset overklassehund i det bedre borgerskab, til fuldbefaren ulvehund i den canadiske ødemark.
Den animerede hund er så tæt på talens brug som et umælende dyr nogensinde har været, og udviser særdeles menneskelige træk. Effektivt og troværdigt for troskyldige sjæle.
Meget velegnet som eksempel på et vildmarkseventyr, der målrettet og dygtigt går efter at massere et følelsesregister med overskriften, "Hunden, menneskets bedste ven".
I filmens sidste halvdel i selskab med en ensom, sorgfuld guldgraver, spillet af Harrison Ford. Mest vellykket er dog filmens midterdel, hvor Buck, gennem tjansen som slædehund i postudbringningen langs Yukon-floden til civilisationens udpost, lærer at bruge sine kræfter og evner til (hunde)fællesskabets bedste.
Lidt for voldsom for de yngste, lidt for rørstrømsk for de ældste.
Men lige i øjet til eventyrlystne hundevenner.
Filmens trailer kan ses nederst på siden.
-
Engelsk
-
Genrer
-
Temaer
-
Cara Gee
Dan Stevens
Harrison Ford
Karen Gillan
Michael Horse
Omar Sy
Dick Kaysø
Mads Rømer Brolin-Tani
Marie Søderberg
Mikkel Vadsholt
Simon Nøiers
Thomas Magnussen
Özlem Saglanmak