Sommerhaus Filmproduktion
Filmen 'Da Hitler stjal den lyserøde kanin' er filmatiseringen af Judith Kerrs selvbiografiske bestseller, der handler om en pige og hendes familie, der tvinges i landflygtighed kort før 2. Verdenskrig sætter Europa i flammer. Anna er ikke klar over, hvem Hitler er. Hun har for travlt med skole og venner til at bemærke Hitlers ansigt, der pryder plakater over hele Berlin. Men da hendes far en dag forsvinder, og familien i al hemmelighed forlader Tyskland, begynder Anna at forstå, at manden på plakaterne er ved at ændre hele Europa, og at livet aldrig bliver det samme igen.
Det danske Filminstitut skrev således i forbindelse med at filmen indgik i "Med Skolen i Biografen":
Filmatisering af Judith Kerrs selvbiografiske roman om en pige, der sammen med sin familie flygter fra Tyskland, kort efter at Hitler er kommet til magten. Anna er som andre 9-årige optaget af sine venner og skolegang og ænser ikke helt tidens nye politiske strømninger. Hendes liv ændrer sig dog drastisk, da faren forsvinder, og familien i al hemmelighed må forlade hjemmet og leve i landflygtighed. Filmen fortæller med indlevelse og i børnehøjde om livet som flygtning.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetFilmen kan ses med og uden danske undertekster. Den pædagogiske vejledning er lærerhenvendt, men har elevark til både dansk og tysk. Det gennemgående tema er flygtninge generelt, og specifikt jødiske flygtninge under 2. Verdenskrig. Historien er fortalt i øjenhøjde med målgruppen, og der er ingen vold eller grusomheder, hvilken censurgrænsen på 7 år også antyder.
Andre temaer er traditioner, regler og uskrevne regler og ritualer i familien, fødselsdag og jul, at rejse.
Under supplerende materialer er der link til et omfattende tysk undervisningsmateriale på Goethe-instituttet.
Til tysk er der under supplerende materialer henvisning til en engelsksproget side med ideer til kreativt arbejde. Ideerne kan i øvrigt relatere til Aufgabe 3 Erweiterung i materialet fra Goethe-Instituttet.

Filmcentralen
Dansk, Historie,Tysk: 4., 5., 6., 7. kl.
Link til vejledning-
Dansk
-
Fortolkning
-
Temaer
-
-
Tysk
-
Genrer
-
Temaer
-
Justus von Dohnányi
Marinus Hohmann
Oliver Masucci
Riva Krymalowski
Ursula Werner