Bankside Films. Nordisk Film Production
I sensommeren 1997 ankommer Ellen og hendes mand Vagn på en institution i Nordjylland, for at hente Ellens sindslidende søster Inger. Sammen skal de på en planlagt kulturrejse til Paris med en busfuld af forventningsfulde nordjyske borgere. Bussen er knap nok nået frem til den jyske motorvej, før Inger fortæller resten af selskabet i bussen, at hun er skizofren, hvilket lægger en dæmper på alle - ikke mindst viceskoleinspektør Skelbæk bliver forarget.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetRose er en skøn, alvorlig og sjov film, der har masser at byde på. Vi møder et mangfoldigt persongalleri fra alle samfundslag på en otte dages kulturrejse i bus fra Aalborg til Paris: Den rummelige, joviale buschauffør, Ole. Inger, der er skizofren, og der med sin ligefremme, og til tider grænseoverskridende, facon svinger mellem det lyse og mørke. Eksempelvis nægter hun at stige på bussen igen efter en pause, før de har begravet et dødt pindsvin, som Inger tilfældigvis har fået øje på. Senere på turen sørger hun for, at busselskabet kan besøge et museum, de har kørt flere timer mod i Normandiet, på trods af det lige skulle til at lukke. Vi møder, Ellen, Ingers selvopofrende søster og hendes mand Vagn, som begge er sindige nordjyder, der må stå model til en del. Bl.a. en viceinspektør, der er alt andet end åben og imødekommende over for den skizofrene Inger. Det er hans 12-årige søn, Christian, derimod. Han udvikler på turen et venskab med Inger.
Udover persongalleriet er der også mange vigtige temaer i filmen at tage fat i blandt andet tabu og fordomme, psykisk sygdom, ulykkelig kærlighed, venskab, normal vs. anormal og familien.
Brug eventuelt de filmtekniske begreber til at analysere persontegningerne, kompositionen osv. Hvad vil filmen i forhold til tabu og fordomme, psykisk sygdom, ulykkelig kærlighed, venskab, normal vs. anormal, søskendeforhold og familien?
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Temaer
-
-
Ungdomsuddannelser
-
Faglige områder
-
Garance Chansigaud
Karen-Lise Mynster
Lene Maria Christensen
Peter Gantzler
Sofie Gråbøl
Søren Malling