SF Film
Dansk storfilm om en af danmarkshistoriens mere oversete skikkelser, dronning Margrete I. Midt i et storpolitisk spil bringes hun i et voldsomt dilemma, da en mand træder ind på scenen og hævder at være hendes første søn, som man ellers troede var død. For historisk interesserede og alle andre, der nyder et velspillet filmdrama.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDanmarkshistorisk drama om magtkampe, magtmisbrug, og kvindelige chefer i 1400-tallet - med underliggende referencer til tilsvarende konflikter i samtiden. Dette er der stort fokus på i den pædagogiske vejledning, som indeholder elevark til dansk og historie. Men filmen er også et stort anlagt historisk periodedrama, som starter i 1402 hvor det er lykkedes den danske dronning Margrete at samle Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen, og hvor hun forsøger at knytte det engelske kongerige til sig gennem et ægteskab mellem hendes adoptivsøn og den engelske prinsesse.
Filmcentralens vejledning lægger op til diskussioner omkring centrale historiske problemstillinger: Konflikthåndtering, magtkampe, opbygning af alliancer, afbalancering i forholdet mellem karriere og familie, retfærdighed og straf.
Margrete den Første er virkelig gennemført og vellykket håndværk, og til danskundervisningen har vejledningen gode input til arbejdet med filmiske virkemidler, herunder en række klip fra filmen.
I 4. afsnit af "Ingemann og kongerækken", linket til herover, fortæller filmens instruktør Charlotte Sieling om den magtfulde Margrete.
Filmens trailer kan ses nederst på siden.

Filmcentralen
https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/margrete-den-foerste#.YpRsXqhBwuU
Link til vejledning-
Dansk
-
Historie
-
Historiebrug
-
Kronologi og sammenhæng
-
Maya Ilsøe
Jakob Oftebro
Magnus Krepper
Morten Hee Andersen
Søren Malling
Thomas W. Gabrielsson
Trine Dyrholm