"Mine aftener i Paradis" fremtræder først og fremmest som en kærlighedserklæring til filmmediet og biografsalen, men den er meget mere end det. Den er også en dannelseshistorie, en kærlighedshistorie der opererer på mange planer og i mange udgaver, en beskrivelse af efterkrigstidens Italien - mere specifikt Sicilien og så er den i høj grad også en skildring af barndommens betydning og i denne sammenhæng ikke mindst erindringen om barndommen.
Filmen spiller på alle følelser. Den viser i praksis, hvad filmmediet kan, når alle de filmiske virkemidler tages i brug.
Det er en film, som er oplagt at tage fat på i mediefag. Her er der rig mulighed for at lave vinklede analyser eller se på filmen som et samlet analyseobjekt. Eller se den som et genreeksempel.
Tilsvarende kunne filmen anvendes i danskfaget i forbindelse med mediefaglige forløb med fokus på film og filmiske virkemidler. I dansk vil det også være interessant at se på filmens fortælling, opbygning og struktur, og ikke mindst prøve at lave en tolkning af filmens samlede udsagn. Prøv her at holde slutscenen op mod skildringen af alle centrale personer i filmen!
Mere perifert vil man kunne anvende filmen i historie.

• Dansk
  • Fortolkning
    • Andre æstetiske tekster/multimodale
      • Spillefilm