Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Krysantemum
Spillefilm
Krysantemum
7.-10. klasse Ungdomsuddannelser

Hyæne Film ApS

Et familiedrama om den unge mand Anders, der driver ulovligt salg af fyrværkeri i sin fritid. Han har ikke talt med sin far, Thomas, i årevis på grund af en familietragedie, der rev dem fra hinanden, men nu er de tvunget til en genforening, hvis fødegården skal reddes. Det bliver startskuddet på en bevægende fortælling om en familie, som gennem ulovlig transport og salg af livsfarligt fyrværkeri omsider får mulighed for at finde ud af mørket og måske finde tilgivelse... men tør de gribe chancen og nå det i tide?


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Endnu en fremragende dansk spillefilm fra landet. Provinsen.
Nærmere bestemt Thy, i omegnen af Hanstholm. Fåmælt, fuld af suspense og langsomhed på samme tid. Portrætter af troværdige karakterer, der taler sproget som man gør.
I korte sætninger, med lange pauser.
Det centrale tema er forholdet mellem far og søn, og en familietragedie som kun langsomt afdækkes. Motoren i fortællingen antydes i titlen. Krysantemum refererer til bomben af samme navn, ikke blomsten, og ulovligt fyrværkeri er et stærkt spændingsskabende element fra start til slut. Øverst linkes til en dokumentar om en tragisk dødsulykke i forbindelse med krysantemumbomber, og til en kort naturvidenskabelig introduktion til fyrværkeri i serien Volt.
Herunder en kapitelmærkning til danskundervisningen: "Udfyld de tomme pladser". I en række udvalgte, korte scener lægges der op til meddigtning på baggrund af analyser af den sparsomme kommunikation, kropssprog og mimik.
Link herunder til instruktøren Christian Bengtson's kortfilm "Draget", som på flere måder er en forløber for "Krysantemum".
Nederst på siden et link til filmens trailer.

Udfyld de tomme pladser

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:12:00
Kapitelbillede
Anders kommer om lidt...
Formuler det usagte de næste to minutter - indtil 14:00. Mellem far og mor, Anders og medarbejderne, Anders og mor.

02
00:21:30
Kapitelbillede
Anders og far
Nedskriv dialogen indtil 23:50. Udfyld "de tomme pladser" - formuler det usagte.

03
00:54:17
Kapitelbillede
Anders og Louise
Nedskriv dialogen indtil 55:15. Udfyld "de tomme pladser", og formulér de to personers tanker.

04
00:55:51
Kapitelbillede
Far og søn
Nedskriv dialogen indtil 57:35. Formulér det usagte og vurder scenens afsluttende replik. Hvilken funktion har den?

05
01:06:04
Kapitelbillede
Far, mor og og politimand
Nedskriv dialogen og formulér de tre karakterers tanker. Indtil 1:07:21

06
01:07:26
Kapitelbillede
Louise og Anders
Historien om Mikael - indtil 1:10:30. Hvilken funktion har det at Anders i sin beretning skifter til nutid?

07
01:28:22
Kapitelbillede
Far og søn
Nedskriv denne centrale samtale. Analyser stemningen, indhold og perspektiver i den. Indtil 1:29:55

Filmfotograf
David Bauer
Instruktør
Christian Bengtson
Pædagogisk note
Keld Mathiesen
Skuespiller
Henrik Birch
Karen-Lise Mynster
Morten Hee Andersen
Udgiver
Hyæne Film ApS
Udgivelsesår
2022
Faustnummer
CFUFILM1131080
Fysisk beskrivelse
98 min.
Sprog
Dansk
Undertekster
Dansk
Distributør
Nordisk Film
Materialetype
Spillefilm
Spilletid
98 min..