Nordisk Film Production
Inspireret af virkelige begivenheder skildres et mørkt kapitel i Danmarkshistorien og de ufattelige dilemmaer, som mennesker står over for i kølvandet på en krig.
Det danske Filminstitut skrev således i forbindelse med at filmen indgik i "Med Skolen i Biografen":
Dramatisk skildring af et mørkt kapitel i danmarkshistorien. I foråret 1945 kommer forstanderfamilien på Ryslinge Højskole i et vanskeligt dilemma. Skolen omdannes til interneringslejr for tyske krigsflygtninge, og der er kun få midler og ringe hjælp at hente. Familien må beslutte, om de vil lade som ingenting, eller om de vil hjælpe og derved gå imod den danske folkestemning. Situationen vanskeliggøres af, at familiens 12-årige søn begynder at hjælpe modstandsbevægelsen. Filmen bygger på historiske begivenheder, men trækker spor til nutidens flygtningedebat.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetFilmens titel associerer til "Når krigen kommer", og antyder den konfliktfyldte situation man uforvarende befinder sig i, når kampene indstilles og besættelsen ophører. Tematikken er den samme som i lignelsen om "Den barmhjertige samaritaner", og handlingen udspilles i et lille samfund og et højskolemiljø, som er den perfekte ramme om de modsatrettede og stærke holdninger til håndteringen af de mange tyske flygtninge, kvinder, børn og ældre.
Filmen er selvfølgelig en historisk skildring, men er samtidig et markant indlæg i den nutidige debat om flygtninge og immigranter.
Filmcentralens vejledning til udskolingen i dansk, historie og kristendomskundskab indeholder en lang række elevhenvendte oplæg til arbejdet med temaer om flygtninge, historiske film og filmiske virkemidler.
Desuden linkes herunder til et omfattende materiale "Besættelsen på film" med et selvstændigt afsnit om flygtninge.
Om aldersgrænsen på 15 år linkes til Medierådets vurdering.

Filmcentralen
https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/naar-befrielsen-kommer
Link til vejledning-
Dansk
-
Kristendomskundskab/religion
-
Kristendom
-
Lasse Peter Larsen
Pilou Asbæk