Corsage er i sit udgangspunkt en biografisk film og et historisk drama, men instruktøren Marie Kreutzer har skabt et meget nutidigt drama. Kejserinde Elisabeth lever i en konform verden, hvor ethvert brud på denne konformitet er et oprør mod den bestående orden. Og Elisabeth personificerer det oprør, og dermed bliver filmen på sin egen måde et indlæg i de sidste ca. 150 års kvindekamp, med en afslutning, der nok er en diskussion værd...
Elisabeths modspiller i denne kamp er umiddelbart manden, kejseren, som ønsker at bevare facaden, konformiteten, i hvert fald udadtil. Men den egentlige modspiller er den 10 årige datter Valerie, der per definition burde være et symbol på fremtiden, men viser sig at være det stik modsatte, og som gennem filmen flere gange må "kalde sin mor til orden". Dette er en fin måde at vise det krydspres kvinder står/stod i.
Og endelig er det værd at bemærke en række nutidige markører, som ex musikken, og Elisabeths brug af et flere tusind år gamle håndtegn, et tegn som de fleste formodentlig betragter som et moderne statement. Der er udarbejdet en kapitelmærkning, der udpeger specifikt disse nedslag.
Filmen er oplagt at arbejde med i mediefag på grund af dens spændende brug af filmiske virkemidler og dens referencer til nutiden.
I dansk er filmen interessant mindst ud fra to synsvinkler. Dels som et indlæg i kønsdebatten, og dels i en diskussion af genre. Er den biografisk eller er den et historisk drama, og hvis det sidste, hvilket slags historisk drama? Skildrer den en historisk hændelse, eller er historien og aktørerne brugt til at fortælle noget om nutiden, eller er det historiske blot en kulisse for et drama, eller ...?
Endelig er filmen relevant at bruge i flerfaglige forløb med fokus på emner som: køn, konformitet, historieskrivning, kvinderettigheder etc.

• Dansk
  • Fortolkning
    • Andre æstetiske tekster/multimodale
      • Spillefilm
    • Æstetiske tekster/Litteratur
  • Temaer
    • Kærlighed

• Tysk
  • Genrer
    • Spillefilm

• Ungdomsuddannelser
  • Faglige områder
    • Humanistiske fag