TVTec Servicios Audiovisuales
Den 17-årige roma Carmen er forlovet, og hendes tilværelse styres ned til mindste detalje af det konservative lokalsamfund, men en dag møder hun den 16-årige frisindede Lola. Et venskab opstår og udvikler sig efterhånden til en forbudt forelskelse.
OBS: Vi gør opmærksom på, at der i starten af filmen (fra 06:04 til 06:10) forekommer en kort sekvens af seksuel karakter.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDenne spanske spillefilm udspiller sig i et roma-miljø, og kunne formodentlig udspilles i lignende miljøer andre steder. Så går man efter at vise en specifik spanskrelateret film, skal man som underviser starte med at sætte filmen, miljøet og historien ind i en spansk kontekst.
Filmens tematik og problematik er universel: Seksualitet, der afviger fra en konservativ, traditionel norm for kønsroller og kønsadfærd er forbudt og syndefuld og sygelig.
Vi møder Lola, der har erkendt sin homoseksualitet, og Carmen der nok ser sig selv som heteroseksuel, men trods det er meget interesseret i brorens skjulte pornoblad med nøgne kvinder, og som derfor kæmper en indre seksuel identitetskamp, som frisættes langt om længe gennem bekendtskabet med Lola.
Filmens afsluttende opgør er klart og uden formildende omstændigheder, mens afslutningen er en kliché. Det forrykker dog ikke ved det, at filmen er velegnet i flere undervisningssammenhænge.
Som spansksproget film er den oplagt i spanskfaget, hvor man foruden det sproglige kan arbejde med begreber som "seksualitet", "seksuel frihed", "fordomme", "kønsroller", "skyld og synd" etc.
Et centralt spørgsmål vil være: Hvorfor er det så vigtigt, at ens datter ikke er homoseksuel?
I andre fag og flerfaglige forløb, hvor ovennævnte begreber er centrale, vil filmen også kunne anvendes. Ikke mindst vil det være interessant at perspektivere filmen til danske forhold både i vores samtid som vores fortid.
-
Spansk
-
Genrer
-
Temaer
-
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
-
Rafaela León
Rosy Rodríguez
Zaira Romero