Morena Films
Historien om den unge Che Guevaras stærke engagement i den cubanske revolution.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDenne biografiske film er første del af instruktør Steven Soderberghs epos om Che Guevara (Ernesto Rafael Guevara de la Serna). Denne del (Che - The Argentine) fortæller om Che Guevaras liv fra den første planlægning i Mexico af det der skulle blive den cubanske revolution, frem til og med det lykkedes at omstyrte Batista-regimet i begyndelsen af 1959. Anden del (Guerilla) fortæller om tiden i Bolivia frem til Che Guevaras død. Denne del bygger overvejende på Che Guevaras "Dagbog fra Bolivia", og fortæller om det mislykkede forsøg på at gennemføre en revolution i Bolivia. Begge film bygger også delvist på John Lee Anderson: "Che Guevara - biografien om mennesket og myten".
Synsvinklen ligger overvejende hos Che Guevara og frihedskæmperne, som vi følger i kampen for at omstyrte det siddende militærdiktatur under Batista. Samtidig ser vi klip fra Che Guevaras berømte tale i FN i 1964, hvor han taler imod USA's imperialisme mm., og afslutter med at udtale Fidel Castros berømte slagord: "Fædrelandet eller døden".
Filmens styrke er, at man kommer tæt på de enkelte mennesker, og man får skrællet en del af af det revolutionsromantiske lag af fortællingen om Che Guevara. Filmen giver et indfølende, men samtidig nøgternt billede af kampen, den cubanske revolution.
I en faglig sammenhæng vil filmen kunne anvendes i dansk og mediefag som et eksempel på en biografisk film, og det vil være oplagt at holde den op mod de romantiske forestillinger, der præger fortællingen om Che Guevara. Filmen handler om en idealist, der er parat til at yde det ultimative offer for den revolutionære sag, men der er ingen sentimentalitet at spore, så derfor kunne filmen også anvendes som en appetitvækker i forløb, der tager fat på Mellem- og Sydamerika og revolutionære bevægelser, ex spansk og historie.
-
Spansk
-
Genrer
-
Temaer
-
Demián Bichir