Angel Films
Dokumentarfilm der udforsker menneskehedens forhold til arkitektur og de materialer vi bruger til at forme vores omgivelser. Til et publikum med interesse for arkitekturens historie og som samtidig værdsætter æstetiske og meditative filmoplevelser. Flere tusind års arkitekturhistorie er vævet sammen i denne film, næsten uden dialog - men med billeder så skarpe som flintesten og en lydside så massiv som en kugledyne. Filmen undersøger arkitekturhistorie fra de to tusind år gamle ruiner af tempelbyen Baalbek i Libanon til de sønderskudte boligblokke i Ukraine, og helt ned i de geologiske lag, som civilisationens byggesten kommer fra.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetArchitecton er velegnet til ældre elever, især i gymnasiet, men kan også anvendes i folkeskolens ældste klasser, hvis der arbejdes med før- øvelser og efterbearbejdning.
I gymnasiet er filmen særdeles velegnet, særligt i fag som billedkunst, samfundsfag og filosofi. Den forholder sig til arkitektur som civilisationens aftryk, til spørgsmål om bæredygtighed og materialitet, til forholdet mellem æstetik og funktion i byggeriet - samt til bygningers forgængelighed og deres betydning for mennesker.
Filmens langsomme tempo, mangel på dialog og poetiske lag kan gøre filmen lidt svært tilgængelig. Det kan derfor anbefales, at se filmens epilog først, hvor filmens tema foldes ud. Det vil efterfølgende gøre det nemmere for eleverne at forstå den ramme som filmen skal forstås ud fra. Du kan vælge at se hele filmen med dine elever, eller vælge at se de klip, som er foreslået i kapitelmærkningen herunder.
-
Billedkunst
-
Kunstperioder
-
-
Ungdomsuddannelser
-
Faglige områder
-