Tilbage
Grænseløs Dannelse i undervisningen - efteruddannelse for gymnasielærere
Forlaget skriver: Den verden, vi sender ungdommen ud i, rummer både Trump, Brexit, falske
nyheder, digitale forandringer og nye politiske strømninger i Europa. Eleverne i
det danske uddannelsessystem forventes at kunne forholde sig til en kompleks
verden, der ikke stopper ved grænsen.
Siden skolereformen i 1850 har almendannelsen været en del af gymnasiernes
reformgrundlag, men begrebet har udviklet sig meget siden da. I mange år
var dannelse lig med tilegnelsen af en bred historisk og kulturel viden og
beherskelse af de klassiske sprog. Senere blev forståelsen af begrebet udvidet
til at omfatte demokratisk handlekompetence. Uddannelserne skulle danne hele mennesker, der tog
ansvar for - og kunne forholde sig kritisk til - både de nære og de nationale fællesskaber.
Gymnasiereformen af 2016 har fornyet fokus på dannelsen, der skal ruste eleverne til at tackle de
aktuelle udfordringer i samfundet. Eleverne skal opnå "forudsætningerne til at forholde sig kritisk,
selvstændigt og ansvarligt til de nationale, internationale og teknologiske udfordringer", hedder
det blandt andet. Ungdomsuddannelserne skal derfor kunne levere både demokratisk og digital
dannelse samt en styrkelse af elevernes globale kompetencer.
Hvordan omsætter man de oplagte mål for dannelse til konkrete aktiviteter i undervisningen?
Det spørgsmål leverer dette magasin både baggrundsartikler, interviews og inspirationsmaterialer
til at besvare.
Vi ønsker at inspirere undervisere og ledere på ungdomsuddannelserne til at arbejde med en
udvidet forståelse af dannelsen. Hvordan får vi eleverne til at hæve blikket fra de nære fællesskaber
og forholde sig aktivt og kritisk til Europa og resten af verden? Hvordan kan man skabe dannede
digitale medborgere, der kan skelne mellem manipuleret information og nuancerede perspektiver?
Hvordan sikrer vi, at vores nye medborgere kan indgå i demokratiet og få indflydelse på de politiske
beslutninger, der former deres fremtid?
Det kræver inspiration fra dannelsestænkere som Lene Rachel Andersen, Rane Willerslev, Rasmus
Nørlem Sørensen og Anne Mette Thorhauge, som her i bladet og i fire videoer giver deres bud på,
hvordan vi kan hjælpe eleverne med at navigere både inden- og uden for den klassiske dannelses
grænser. De fire videoer kan ses på undervisning.deo.dk/gymnasium. Deres refleksioner er blevet
omsat til konkrete forløbsplaner, som er vores bud på at omsætte reformens ord til god undervisning.
Forlaget skriver: Den verden, vi sender ungdommen ud i, rummer både Trump, Brexit, falske
nyheder, digitale forandringer og nye politiske strømninger i Europa. Eleverne i
det danske uddannelsessystem forventes at kunne forholde sig til en kompleks
verden, der ikke stopper ved grænsen.
Siden skolereformen i 1850 har almendannelsen været en del af gymnasiernes
reformgrundlag, men begrebet har udviklet sig meget siden da. I mange år
var dannelse lig med tilegnelsen af en bred historisk og kulturel viden og
beherskelse af de klassiske sprog. Senere blev forståelsen af begrebet udvidet
til at omfatte demokratisk handlekompetence. Uddannelserne skulle danne hele mennesker, der tog
ansvar for - og kunne forholde sig kritisk til - både de nære og de nationale fællesskaber.
Gymnasiereformen af 2016 har fornyet fokus på dannelsen, der skal ruste eleverne til at tackle de
aktuelle udfordringer i samfundet. Eleverne skal opnå "forudsætningerne til at forholde sig kritisk,
selvstændigt og ansvarligt til de nationale, internationale og teknologiske udfordringer", hedder
det blandt andet. Ungdomsuddannelserne skal derfor kunne levere både demokratisk og digital
dannelse samt en styrkelse af elevernes globale kompetencer.
Hvordan omsætter man de oplagte mål for dannelse til konkrete aktiviteter i undervisningen?
Det spørgsmål leverer dette magasin både baggrundsartikler, interviews og inspirationsmaterialer
til at besvare.
Vi ønsker at inspirere undervisere og ledere på ungdomsuddannelserne til at arbejde med en
udvidet forståelse af dannelsen. Hvordan får vi eleverne til at hæve blikket fra de nære fællesskaber
og forholde sig aktivt og kritisk til Europa og resten af verden? Hvordan kan man skabe dannede
digitale medborgere, der kan skelne mellem manipuleret information og nuancerede perspektiver?
Hvordan sikrer vi, at vores nye medborgere kan indgå i demokratiet og få indflydelse på de politiske
beslutninger, der former deres fremtid?
Det kræver inspiration fra dannelsestænkere som Lene Rachel Andersen, Rane Willerslev, Rasmus
Nørlem Sørensen og Anne Mette Thorhauge, som her i bladet og i fire videoer giver deres bud på,
hvordan vi kan hjælpe eleverne med at navigere både inden- og uden for den klassiske dannelses
grænser. De fire videoer kan ses på undervisning.deo.dk/gymnasium. Deres refleksioner er blevet
omsat til konkrete forløbsplaner, som er vores bud på at omsætte reformens ord til god undervisning.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetRedaktør
Rasmus Nørlem Riddersborg
Udgiver
Oplysningsforbundet Demokrati i Europa
Udgivelsesår
2018
Faustnummer
CFUMAT1105081
Materialetype
Bog