Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Progressiv pædagogik - former, forandringer og virkninger
Udefineret
Undervisning og læring
Progressiv pædagogik - former, forandringer og virkninger

Af Trine Øland

Forlaget skriver: Progressiv pædagogik - former, forandringer og virkninger giver et usædvanligt indblik i progressiv pædagogiks sociale praksis og udgør således et nyttigt supplement til de eksisterende beskrivelser af progressiv pædagogik, som oftest hæfter sig ved de gode intentioner. Gennem analyser af emnearbejde og orienteringsundervisning omkring 1970 og projektarbejde omkring 2005 præsenterer bogen analyser af de forskelligartede former, progressiv pædagogik viser sig i på to forskellige tidspunkter. Samtidig kortlægger bogen de forandringer, progressiv pædagogik kan siges at have gennemgået fra 1970 til i dag, nemlig fra at opdrage til samhørighed og kulturelle livsformer til at opdrage til økonomiske og nationalkulturelle livsformer. Endelig viser bogen, hvordan projektpædagogikken har forskellige virkemåder i forhold til forskellige elever, men også hvordan forskellige elever håndterer projektpædagogikken på forskellig vis. Bogens budskab er, at progressiv pædagogik må analyseres rationelt som praksis og for sine former og virkninger, fordi det er i disse udtryk, den spiller en rolle. Progressiv pædagogik betyder ikke mindst noget i almindelige vurderinger af elever, fordi progressivismen har været og er toneangivende, eksempelvis via lærerprofessionens indoptag af psykologiens kategorier. Men bogen præsenterer tillige analyser, der peger på, at progressivisme historisk knytter sig til racialiseringstænkning, nationalkulturelle frigørelses- og demokratiseringsprojekter samt til kapitalismens udvikling. Bogen viser, at progressiv pædagogik ikke har brudt med, men bidraget til forfinelse af den menneskeopfattelse, nationalkultur og kapitalisme, som den til dels skrev sig op imod. Hvor paradoksalt det end måtte lyde, kan progressiv pædagogik derfor beskrives som et moderne borgerligt projekt, der med held deltager i kampen om, hvad der skal udgøre det almene og det offentlige. Bogen indkredser derfor progressivismens virke som en forskelssættende praksis, der netop iværksætter forskelle gennem humaniserings-, demokratiserings- og integrationstiltag i velfærdsstaten og klassesamfundet. Bogens rationelle analyser er væsentlige for at få greb om, hvordan skolen grundlæggende fungerer og dermed også for, hvad det er for en sociokulturel situation udviklingsinitiativer nødvendigvis må kunne fungere i - hvad enten de er klar over det eller ej.Trine Øland er ph.d. og postdoc på Københavns Universitet."Fagligt velbegrundet udgivelse af en forfatter med både gejst og godt fodfæste i den progressive pædagogik."Læs lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter"Med Trine Ølands bog har vi fået et væsentligt og nytænkende bidrag til den pædagogiske forskning om progressivisme (...) Ved at optrevle de progressive pædagogikformers virkninger og forandringer, har Trine Øland skabt et godt grundlag for at lærere via denne indsigt kan styrke deres selvstændige handlekraft og dens analytiske forudsætning"Anmeldelse fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 1 2012Om serien Undervisning og læringUndervisning og læring er en serie af udgivelser, der tematiserer forskellige dimensioner af og sammenhængen mellem undervisning og læring. Selvom vi ikke kan være sikre på, at læring automatisk følger med undervisning, så er undervisning læringens nødvendige intentionelle ramme. Der er således brug for undervisere, konsulenter, lærere, pædagoger og ledere med det nødvendige faglige, didaktiske og ledelsesmæssige overblik. Dette kræver et fokus på, hvordan vi kan synliggøre undervisni.


"Progressiv pædagogik - former, forandringer og virkninger" er en del af

Serie
Undervisning og læring

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Udgiver
Dafolo Forlag
Udgivelsesår
2011
Faustnummer
CFUMAT1120528
ISBN-nummer
9788772815770
Materialetype
Bog