Matadorerne ( 4 )
DR1
Dramadokumentar i 4 afsnit. Efter Isaks død indtager sønnen Emil direktørstolen. Det står hurtigt klart for alle, at æblet er faldet langt fra stammen. Hvor Isak var forsigtig og tilbagetrukken, er Emil risikovillig og lever et liv på første klasse med smarte biler, pelse og dyr kunst. Og det går strygende. Under Emils ledelse vokser Landmandsbanken til Skandinaviens største - og alle er imponeret af hans tæft for forretning. Ikke mindst H. N. Andersen, som tjener godt på forretningerne med banken. Men Emil begår en skæbnesvanger fejl, da han en dag sætter sig op mod sin gamle protektor.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDokumentarserien om de danske matadorer udspiller sig i den tidlige fase af Danmarks industrialisering. Serien er båret af gedigen historiefortælling og dramadokumentariske sekvenser. Det mix giver en både levende og lærerig fremstilling af en særdeles vigtig periode i Danmarks udvikling fra landbrugsland til industrination.
I indholdsbeskrivelserne øverst i posten kan man læse, hvad de enkelte afsnit fokuserer på.
Dokumentarserien er velegnet til historieundervisningen, eller i flerfaglige forløb ex mellem dansk, historie og samfundsfag. Eller i forbindelse med dansk/historieopgaven (DHO) på stx, hvor emnet ofte er knyttet til anden halvdel af 1800-tallet.
Endvidere kan serien også bruges til at arbejde med dokumentarudsendelsers virkemidler og dokumentargenrer både i danskfaget og mediefag.
Endelig kan serien bruges som udgangspunkt for en diskussion om historieopfattelse og historiesyn.
Johannes Fonnesberg
Jens Sætter-Lassen
Mikael Birkkjær
Svend Erik Skovmose
Mia Wagner