Mussolini - den første fascist ( 2 )
DR2
Fransk dokumentarserie fra 2022 i 2 afsnit. I 1937 har Mussolini været ved magten i 15 år. Hans popularitet er dalende. Så tager han på statsbesøg i Nazityskland. Hitler har indviet ham i sine fremtidsplaner. Central- og Nordeuropa til Tyskland, Sydeuropa og Middelhavskysten til Italien. Det er en ønskedrøm, Mussolini ikke tidligere har haft råd til. Trods tidligere kontroverser bliver de allierede. Og Mussolini finder en ny fjende: jøderne. Men vil italienerne følge ham?
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDiktatorens fald (del 2)
Dokumentar i to dele om Mussolini og fascismens Italien. Denne dokumentarserie giver et ualmindeligt veldokumenteret og overbevisende billede af Mussolini og den fascistiske periode.
Den anden del fortæller om tiden efter deltagelsen i Den spanske Borgerkrig, en ny tid hvor Mussolini og fascismen i Italien skulle redefinere sig.
Man får beskrevet Mussolinis indenlandske tiltag (jødelovene) og hans nære og næsten blindt loyale samarbejde med Hitler og det nazistiske Tyskland. Italiens fiaskoer på krigsfronten i Grækenland, Libyen, Suezkanalen, Etiopien, Sovjetunionen beskrives, og til sidst beskrives og vises det endelige og langtrukne fald frem til henrettelsen i 1945.
Dokumentaren er væsentlig i historieundervisningen i forløb, der har Italien specifikt som tema, men måske nok i endnu højere grad i forløb, der har totalitære styrer som tema. Det fascistiske Italien anses af mange som det første moderne totalitære og voldsparate styre. Et styre der har inspireret mange andre totalitære styrer og ledere med diktatoriske drømme, ikke mindst Adolf Hitler. Måden Mussolini skaffede sig og konsoliderede sin magt og i vid udstrækning var i stand til at fastholde den, har været en lærebog for mange andre i hel eller delvis forstand.
Dokumentarserien vil også kunne indgå i flerfaglige forløb, hvor temaerne er magt, totalitære styreformer, undertrykkelse mm.
Indholdsmærkning og indholdsbeskrivelse
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:00
Mussolini i midten af 1930'erne - forbillede for andre diktatorer, ikke mindst Hitler.
00:01:03
I 1937 begynder alting at ændre sig. Mussolini og fascismen er ved at miste sin styrke. Nye alliancer indgås og Mussolini soler sig i andres hyldest. Alliancen med Tyskland etableres med en dagsorden om at dele Europa i to interessesfærer. Borgerkrigen i Spanien som generalprøve på den nye orden, men også en nedtur for italiensk militær.
00:10:46
Mussolinis position er svækket - også internationalt. Tilnærmelserne mellem Tyskland og Italien intensiveres. Italien indfører "jødelove", der stort set fratager jøderne alle rettigheder til trods for, at der i Italien ikke havde været en egentlig antisemitisk stemning, mange fascister var også imod lovene, og mange jøder havde faktisk været fascister eller havde støttet fascisterne. Munchenkonferencen, erobringen af Albanien, Stålpagten... Anden Verdenskrig bryder ud med Tysklands angreb på Polen.
00:26:09
Tyskland havde stor fremgang, og Italien og Mussolini ønskede at få del i successen, men fejlede stort set overalt: Grækenland, Libyen, Suezkanalen, Etiopien, Sovjetunionen...
00:36:17
Oprør mod Mussolini og fascismens fald. Den allierede landgang på Sicilien, støtterne svigter, og Mussolini anholdes men befries af tyskerne og indsættes som marionet i Norditalien for Den Italienske Socialrepublik. Mussolinis sidste år og endeligt.
00:51:48
Eftertiden førte til en genbegravelse i 1957. En kult opstod... og fascismen er stadig i live - over hele verden.
-
Historie
-
Historiebrug
-