Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet En stjerne fødes
OnlineTVOptagelse
Frida Kahlo (3)
En stjerne fødes
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

BBC-dokumentarserie i tre afsnit fra 2023. I 1937 har Frida en kort affære med den russiske revolutionsleder Lev Trotskij, som er Diegos politiske mentor. Hun kæmper for at blive uafhængig og opnår endelig sin egen soloudstilling i Europa. Men alt går ikke efter planen, og da hun vender tilbage til Mexico, vil Diego skilles. Fridas helbred forværres, og hun tilbringer sine sidste år i et smertehelvede. Alligevel fortsætter hun med at male nogle af sine mest hjerteskærende billeder indtil sin død i 1954.


"En stjerne fødes" er en del af

Serie
Frida Kahlo

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Dokumentarserien fortæller i en stram kronologisk orden historien om Frida Kahlo - hendes liv og virke. Dokumentaren byger på et omfattende film- og billedmateriale, samt interviews med en lang række personer, der enten har studeret Frida Kahlo eller har et mere personligt kendskab til hende.
Et kendetegn ved dokumentaren er de mange billedskift, inciterende underlægningsmusik og indlagte sekvenser, hvor skuespillere har indtalt citater fra biografier mm. Denne form giver en meget levende fremstilling, der ligger langt fra den docerende tilgang, der ellers ofte kendetegner kunstnerportrætter. Samtidig er dokumentaren også forholdsvis usentimental, trods de ofte triste omstændigheder der omgærder Frida Kahlos liv.
I dette afsnit beskrives den sidste del af Frida Kahlos liv, hvor hun udvikler sin kunst, men samtidig oplever store forandringer i sit liv. Trotskij får asyl i Mexico og flytter ind i "Det blå hus" hos Frida og Diego, Frida får sine første separatudstillinger, Diegos (og Fridas) sidespring fortsætter, skilsmisse, Fridas helbred forværres, gift igen, og endelig den lange helbredsmæssige nedtur der leder til hendes død.
Vi bliver i afsnittet løbende præsenteret for centrale værker i hendes kunstneriske virke.
Dokumentarserien vil være oplagt at bruge i billedkunst i forløb, der specifikt arbejder med Frida Kahlo og hendes kunst. Men den kan også indgå i et mere vidtfavnende forløb om andre kvindelige kunstnere, her kan der evt. kobles til danske kunstnere som Anne Marie Carl Nielsen og Elisabeth Jerichau Baumann, om hvem der også er lavet dokumentarudsendelser.
Endelig kan serien bruges i et flerfagligt forløb med primært spansk og billedkunst.
Der er udarbejdet et kapitelsæt til udsendelsen.

Indholdsmærkning

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:00
Kapitelbillede
Intro til serien
Hvorfor interesserer og fascinerer Frida Kahlo os mere end nogensinde?

02
00:02:53
Kapitelbillede
Trotskij
Trotskij får asyl i Mexico, og Frida har en affære med ham, måske som en konsekvens af Diegos årelange affære med Fridas søster.

03
00:06:34
Kapitelbillede
André Breton kommer til Mexico
Breton - surrealismens grundlægger - kommer til Mexico for at besøge Trotskij, men hans ankomst sætter også en hel del i gang hos Frida.

04
00:09:48
Kapitelbillede
Fridas første separatudstilling
New York. Udstiller 25 surrealistiske malerier hos Julien Levy Gallery. Får pæn succes - megen omtale og sælger en del værker. Og samtidig får hun en elsker i fotografen Nickolas Muray, som også tager en del portrætfotografier af Frida.

05
00:18:03
Kapitelbillede
Jeg gør det på min måde
Om Fridas kontroversielle portræt af skuespilleren Dorothy Hale.

06
00:21:28
Kapitelbillede
1939, Mexico
Diego i en svær tid, og venskabet med Trotskij ryger.

07
00:22:46
Kapitelbillede
Paris
Breton inviterer Frida til at lave en udstilling i Paris, men det bliver ikke ligefrem det, hun havde ønsket og forventet.

08
00:28:13
Kapitelbillede
Ægteskabet vakler
Forholdet mellem Frida og Diego går skidt, og Diego indleder skilsmissesag, på et tidspunkt hvor Frida er på toppen af sin kunstneriske karriere. Vigtigt værk: "De to Fridaer".

09
00:33:02
Kapitelbillede
Skilsmisse
Frida insisterer på at forsørge sig selv, og maler selvportrætter, da det er hvad samlere vil have...

10
00:36:03
Kapitelbillede
Attentaterne mod Trotskij
Diego mistænkes for delagtighed i attentaterne, han flygter, og Frida arresteres - ved hun hvor Diego er? Frida får en depression.

11
00:40:04
Kapitelbillede
1940 - 1954
Fridas helbred bliver stadig ringere - både fysisk og psykisk. Bliver igen gift med Diego. Opblomstring - begynder at undervise. Men hendes tilstand forværres og ender med hendes død i 1954

12
00:53:35
Kapitelbillede
Husk mig
Begravelse og eftermæle

Instruktør
Louise Lockwood
Pædagogisk note
Carsten Landbo-Sørensen
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2023
Faustnummer
CFUTV1137573
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 58 min
Sprog
Engelsk, Spansk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
58 min..
TV-dato
21. apr. 2024 kl. 20.00