De nye millionærer
DR2
Dansk dramadokumentar i 5 afsnit. Under 1. verdenskrig forvandles den unge Olaf Bigler til en dristig børsspekulant, der tjener millioner. Med sin nyvundne rigdom og excentriske livsstil bliver han både beundret og frygtet som krigsmillionær. Midt i krigens kaos og den spanske syge køber Bigler en herregård og planlægger en fest, der skal gå over i historien.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDenne dramadokumentariske serie skildrer et årti gennem en person og en fest, nemlig Olaf Bigler og hans "århundredets fest" på herregården Bangsbo.
Serien består af dramadokumentariske sekvenser og ekspertudtalelser, så man dels - i dramatiseret form - bliver ført ind i miljøet af nyrige, og dels får den historiske baggrund på plads.
Festen bliver afholdt i 1918 med Første Verdenskrig og den spanske syge som baggrund, og står som et varsel om nogle af de tendenser, der kommer til at præge det efterfølgende årti, 1920'erne. Et årti som er særdeles komplekst at forstå, da det både rummer fortabelse, optimisme, håbløshed og voldsomme samfundsmæssige kontraster.
Dokumentaren vil kunne anvendes i dansk og historie i forløb, der fokuserer på første halvdel af "mellemkrigstiden". I dansk kan man fokusere på den spændende lyrik, der skrives i 20'erne, samt den kulturradikale strømning der opstår i kølvandet på krigen. Og set fra historiefagets synsvinkel er årtiet en af de mere markante perioder i dansk historie - og international historie.
Der er udarbejdet en kapitelmærkning til serien, der fokuserer på indhold.
Indholdsmærkning
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:39
Bigler ankommer til en avisredaktion for at blive interviewet.
00:02:22
Ekspertudtalelser om 1920'erne - de brølende tyvere, og lidt om 1. verdenskrig.
00:05:17
Krigsudbruddet i 1914. Gullaschbaroner og aktiespekulanter. Bigler tjener den første million. Giftermål.
00:11:51
Århundredets fest planlægges - med krigen som baggrund.
00:16:19
Gamle penge og nye penge
00:20:00
Bangsbo-bogen og den spanske syge
00:24:48
Lejer en færge
00:26:49
Gæsterne ankommer...
-
Dansk
-
Historie
-
Historiebrug
-
Kristoffer Eriknauer
Rune Daugaard