Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Univers
Tøjets sande pris – innovationprojekt i udskolingen


7.-10. klasse
Hvad er prisen for vores tøjforbrug? I dette tværfaglige undervisningsforløb for 7.-10. klasse dykker dine elever ned i modeindustriens konsekvenser for miljø og mennesker. Mange unge er optagede af klima og bæredygtighed og ønsker at gøre en forskel. Forløbet har netop både en handlingsorienteret og kreativ tilgang, hvor eleverne ikke kun lærer om problemet, med de får også mulighed for at skabe løsninger. De kan designe kampagner, iværksætte aktioner eller udvikle bæredygtige alternativer, hvilket gør læringen meningsfuld og motiverende.
De tre tankevækkende tv-udsendelser sætter spot på vores forbrugsvaner, når det handler om tøj og tøjindustriens forurening af vores miljø.
Forløbet lægger op til at klassen arbejder projektorienteret med dansk og geografi, hvor eleverne udfordres til at tænke nyt - og gøre en forskel.
Der er udarbejdet en universvejledning, der guider dig og dine elever trin for trin gennem arbejdet med materialerne.
Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Sådan undgår du klima-tøjfælden

DR1

Modebranchen er fyldt med virksomheder, der slår sig op på at sælge klimavenligt tøj. De flotte ord er desværre bare ofte ikke helt retvisende. Det anslås, at op mod 60% af modeindustriens grønne udsagn er decideret vildledende, og i december 2022 har to danske modeproducenter eksempelvis fået en påtale for greeenwashing af forbrugerombudsmanden. Både FN og EU anslår, at modebranchen står for op mod 10% af vores samlede CO2-udledning. Og vi forbruger alt for meget tøj i for dårlig kvalitet. I Danmark køber vi i snit 10,9 kilo nyt tøj om året - det er 35% mere end gennemsnittet for resten af verdens befolkning. Og det har store konsekvenser for klimaet. Udover at købe mindre, hvordan kan man som forbruger ellers gøre sin garderobe lidt grønnere?

Hvad er prisen for vores tøjforbrug?

DR1

Verden er i tøjkrise. Der bliver produceret mere og mere nyt tøj, og levetiden for vores tøj bliver mindre og mindre. Meget tøj ender bagerst i skabet, på en losseplads i Afrika eller til forbrænding. Men hvor stort er problemet egentlig?

Den dumme sæk

DR2

Ditte køber alt for meget tøj og vil af med alt det, hun aldrig bruger. Men det er ingen let opgave - medmindre altså man bare sender det hele til Afrika. Kan Ditte rykke på sin egen afhængighed af nyt tøj, og hvordan bliver det sjovt at genbruge det gamle tøj?


Pædagogisk note
Helle Damgaard Melin
Faustnummer
CFUUNIVERS1142424