Hitlers håndlangere (4)
Martin Bormann
DR2

Bortset fra hans kone og børn brød ingen sig om Martin Bormann. Rudolf Hess' sekretær kaldte ham en "satan", og personalet på Hitlers sommerresidens i Berchtesgaden både foragtede og frygtede ham. Selv kaldte Hitler ham et svin og en filister, men erkendte samtidig, at han ikke havde andre så effektiv som Bormann. Det var Bormanns force. Han fulgte Hitler som en skygge og hørte og gættede sig til hans mindste ønske, som han opfyldte uden hensyn til andres sartere følelser. En familie, hvis gård skæmmede udsigten fra Berchtesgaden, fik valget mellem at sælge eller komme i kz-lejr. Martin Bormann var besat af magt, og i marts 1945 stod han på magtens tinde som nummer to i hierarkiet, men det var for sent. Russerne stod uden for Berlin. Han bønfaldt folk om at kæmpe til det sidste for Føreren. Nu skilles fårene fra bukkene, bekendtgjorde han. Den 2. maj sneg han sig ud af bunkeren, men nåede ikke længere end til Weidendamm-broen, hvor han tog sit eget liv.