Jødernes historie (3)
Stigmatisering
DR2

Karl den Store så jøderne som det levende bevis på Bibelens sandhed og bød dem velkommen i sit rige, og i løbet af 800-tallet blomstrede jødiske samfund frem i Worms, Speyer og Mainz. Det fredelige samkvem blev spoleret af korstogsriddere, der valgte at slå til mod vantro i deres egne lande. I 1100-tallet steg modviljen mod jøder. Ud over anklagen for at have myrdet Jesus og stå i ledtog med djævlen, blev de anklaget for at dræbe kristne børn og drikke af deres blod. Jøder skulle nu klæde sig på en bestemt måde, så man kunne kende dem: En slags mærke (stigma) for de udstødte. Da pesten hærgede i midten af 1300-tallet, fik jøderne skylden. Alle jøder mellem Köln og Østrig blev myrdet, og omfattende pogromer jævnede 500 jødiske samfund i Centraleuropa med jorden. I Spanien havde kristne, arabiske og jødiske intellektuelle arbejdet sammen i århundreder, men da det mauriske rige faldt til Ferdinand og Isabella, fik jøderne i 1492 valget mellem at flygte eller at konvertere til den kristne tro.