Romerrigets storhed og fald (4)
Det jødiske oprør
DR2

Den jødiske opstand, der fejede gennem Palæstina i år 66, var den største revolte i en romersk provins i imperiets historie. Selv om han var i unåde under kejser Nero, blev general Vespasian og hans søn Titus sendt til Judæa og Galilæa for at nedkæmpe oprørerne. En nøglefigur i oprørshæren var den unge general Josefus, der i begyndelsen ledte opstanden i Galilæa, men senere valgte at samarbejde med romerne, da han frygtede, at jøderne ellers risikerede det totale nederlag og ødelæggelse af templet i Jerusalem. Josefus overlevede mirakuløst og skulle senere som historiker beskrive opstanden og dens brutale nedkæmpelse for eftertiden.